Ål

Ål

Navn Sæson
Engelsk European Eel April/maj - November/december
Højsæson: Juli - Oktober
Latin Anguilla anguilla
  J F M A M J J A S O N D
TILGÆNGELIGHED             
HØJSÆSON             

Kendetegn: Ålens krop er aflang og munden har et lille underbid. Rygfinnen starter langt tilbage på kroppen og er sammenvokset med halefinne og gatfinne. Den mangler bugfinner. Ålens farve varierer efter hvilket stadie den er i.
En ål gennemgår tre stadier før den når til det sidste stadie, hvor den bliver kønsmoden.
De starter livet i Sargossahavet og vandrer med strømmen som små pelagiske larver mod de europæiske kyster. Kort før ankomst til kysterne om foråret, undergår de en forvandling til glasål. Henover sommeren søger glasålene ind i floder, åer og søer, nogle bliver ved kysterne eller lever i brakvand. De søger mod bunden og ryggens overflade bliver mørkere og undersiden bliver gul. Den er nu forvandlet til gulål og vil blive på dette stadie de næste 6-15 år.
Efter gulål stadiet forvandles de til blankål og bugens farve ændres fra gullig til sølvskinnende og hen på efteråret påbegynder blankålen sin vandring tilbage til Sargossahavet for at gyde.

Levested: Den europæiske ål starter livet i Sargossahavet, som ligger ca 1000 km nord for Den Dominikanske Republik. Herefter driver ynglen de næste 2-3 år med havstrømmen til de europæiske kyster. Når de når til Europa, søger nogle af de små ål ind i åer og søer, mens resten lever i saltvand eller brakvand. De lever fra Island i nord til de Kanariske øer i syd.
Ålen er en bundfisk og lever om dagen gemt i mudderet og kommer kun frem om natten for at jage føde.

Føde: Den lever af insektlarver, frøer, småfisk, rejer, krebs m.m.

Størrelse: Mindstemål for ålen 35 cm. Hunnerne bliver længere end hannerne. Hunnerne kan blive op til 100-130 cm og hannerne kan blive op til 50 cm. De kan veje fra 2,5 – 6,5 kg. Den ældste ål man har fundet, var knap 90 år.

Kønsmodning: Når ålen forvandles til blankål, kønsmodnes den og den forbereder vandringen tilbage til Sargossahavet for at gyde. I denne periode spiser ålen ikke. For hannerne sker det når de når en længde på ca. 33-45 cm og for hunnerne ved 42-100 cm. Under vandringen producerer hunnen op mod 10 millioner æg. Efter gydningen dør de voksne ål.
Den europæiske ål gyder kun i Sargossahavet. Hvorvidt den føder levende unger eller lægger æg vides ikke, da man ikke har fundet rogn eller unger ved gydepladsen.

Fiskeart: Bundfisk

Ernæring: Fed fisk (8-35 g fedt pr. 100 g fisk)

Holdbarhed
Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 grader. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 grader - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

Anvendelse
Ålen er på IUCN's liste over truede dyrearter. Den er klassificeret som CR (Critically Endangered). Eller kritisk truet på dansk. Det betyder, at arten er i fare for at uddø i naturen, hvis vi ikke gør noget.
Der er rigtig mange grunde og teorier på hvorfor de forsvinder fra naturen.
Bl.a. indfanges der mange glasål i Sydeuropa, hvor de anvendes til opdræt. Disse ål får ikke mulighed for at vende tilbage til Sargossahavet for at gyde og få bestanden på fode igen. Ligesom der også fanges mange blankål på vej ud fra ferskvandene, som heller ikke vender tilbage.
Dæmninger ved åer og søer forhindrer ålene i at nå frem til vigtige vækstområder.
Miljøgifte fra havet lagres i ålens fedtvæv og da ålen bruger en masse energi fra fedtet på vej tilbage til Sargossahavet, frigives disse gifte til ålen. Måske dør ålen på vej tilbage eller nedsætte mulighederne for reproduktion.
Dette og meget mere truer den vilde europæiske ål. Derfor anbefaler Råvareguiden.dk at du finder et alternativ til ål, også de opdrættede ål, da de er fanget i naturen. Stop nu! og gør dit til at hjælpe bestanden på fode igen.
Du kan læse mere om truede dyrearter på www.iucnredlist.org

Frysning
2-3 mdr ved -18 grader.
Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 1369 kJ I varen A.D.T
Protein 18 g 23 % mindst 10 %
Kulhydrat 0 g 0 % ca. 60 %
Fedt 27,7 g 77 % højst 30 %
Kostfibre 0 g   ca 30 g
Vand 53,3 g