Stenbider

Navn Sæson
Engelsk Lump, Lumpsucker Januar - April/Maj
Latin Cyclopterus lumpus
  J F M A M J J A S O N D
HØJSÆSON             

Kendetegn: Stenbideren er en rund og benet fisk. Den har et tykt skind der er besat med syv rækker af benknuder. Den forreste rygfinne er en tyk kam af benknuder og brystfinnen er en stor sugekop, som hannen bruger når han vogter over æggene. Hunnens farver er blågrønne og hannens er mere rødbrune.
Hunnen kaldes også kvabso og i gydesæsonen udgør rognen 25% af fiskens vægt. Stenbiderrognen (eller dansk kaviar) er en delikatesse om foråret.

Levested: Den er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav, lige fra USA’s og Canadas østkyst over Grønland til Norge og Finland, og sydpå ned til Spanien og Portugal.
Den lever normalt på stenet bund i 50-150 meters dybde. Man ved dog at der er stenbidere der opholder sig på dybere vand, ned til ca. 2000 meters dybde. Dette ved man fordi, at man har haft fanget en havtaske (som er en udpræget bundfisk) over 2000 meter dybt vand. Og da man åbnede havtasken, fandt man en helt friskfanget stenbider.

Føde: Den lever af mindre fisk, gopler og krebsdyr.

Størrelse: Der er ikke noget mindste fangstmål på stenbideren, men den kan blive op til 60 cm lang og veje op til 5,5 kg.

Kønsmodning: Stenbideren bliver kønsmoden ved tre-fire års alderen. Når temperaturen ved kysterne stiger til 4-5 grader, søger de parvis ind til kysten for at gyde. Her gyder kvabsoen ca. 200.000 æg, som hannen passer indtil de klækkes. Herefter svømmer hannen væk og ungerne bliver ved kysten til de er 6-8 cm lange. Så forsvinder de til ukendte steder indtil de vender tilbage til kysten for at gyde ved tre-fire års alderen.

Fiskeart: Bundfisk

Ernæring: Fed fisk ( 8-35 g fedt pr. 100 g fisk)

Holdbarhed
Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 grader. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 grader - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

Anvendelse
Rognen fra stenbideren er det mest anvendte og populære fra denne fisk. Den fås kun frisk om foråret hvor den er i sæson, men kan fås konserveret hele året (de er dog farvet sorte eller røde). Rognen varierer i farven fra svag lyserød til lilla.
Kødet er løst, fedtholdigt og lidt geléagtigt. Det kan anvendes stegt og kogt, men er mest velegnet røget.
Jordskokker med stenbiderrogn:
Skræl eller skrub jordskokkerne og skær dem i små tern. Sautér dem let på panden med lidt finthakket løg. Hæld lidt hvidvin på og lad det reducere ned. Tilsæt lidt fløde så det dækker og lad det koge ind til cremet eksistens. Smag den til med salt, peber og evt lidt citronsaft.
Servering: Læg 2 store skefulde jordskokker i midten af tallerkenen, læg en skefuld stenbiderrogn på toppen så det drysser lidt ned af siderne. Pynt med brøndkarse. Du kan eventuelt anvende nogle friske grønne forårsskud fra din have til at pynte med.

Frysning
2-3 mdr ved -18 grader.
Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.
Stenbiderrogn kan fryses i op til 3 måneder. Fryses usaltet.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 706 kJ I varen A.D.T
Protein 9,8 g 24 % mindst 10 %
Kulhydrat 0 g 0 % ca. 60 %
Fedt 14,2 g 76 % højst 30 %
Kostfibre 0 g   ca 30 g
Vand 74,6 g