www.raavareguiden.dk
Din guide til opbevaring, næringsindhold, anvendelse og meget mere for grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter
Når man ser et ananaskirsebær, kan man være i tvivl om, hvad det er. En lille lampeskærm af pergament eller en lygte af rispapir.
I den skrøbelige indpakning gemmes et sødt og syrligt bær, der smager som en blanding af ananas, passionsfrugt og tomat. Hylsteret er naturens eget værk og beskytter frugten, mens den vokser. Når frugten er plukket, har hylsteret ingen betydning.
Frugten stammer fra Chile og Peru, og blev af indianerne spredt langs Andesbjergene. Det var portugiserne, som tog planten med på skibene og plantede den på deres forskellige ruter.
Navnet har den fået fordi smagen minder om ananas og den er på størrelse med et kirsebær.
Frugten sælges normalt under navnet physalis
Holdbarhed
5-7 dage ved 2-6 grader
Anvendelse
Skærmen fjernes og hele bæret anvendes.
Svind: ca 5%
Ananaskirsebær kan spises som de er, eller bruges til frugtsalat, marmelade, frugttærte og som cocktailbær i drinks.
Frysning
Ja, anvendes til feks. puré eller marmelade efter optøning.