Havtorn

Havtorn

Navn Sæson
Engelsk Common Sea-buckthorn Dansk: September - Oktober
Import: September - Oktober
Latin Hippophaë rhamnoides
  J F M A M J J A S O N D
DANSK             
IMPORT             

Havtorn har været kendt i Danmark og Nordeuropa i mange tusinde år. På trods af bærrets lille størrelse er den yderst sund og planten ganske hårdfør. Dette lille gul/orange bær, som ikke er større end 5-10 mm, blev genfundet herhjemme i forbindelse med det nye nordiske køkken.

Havtorn er en meget hårdfør plante, som kan vokse rigtig mange steder og tåle meget. Derfor er den også at findes på steder som er udsat for tørke, meget sol, salt og vand. I Danmark finder man den bla. i klitterne ved Vesterhavet. I Canada dyrkes den bla. som et læhegn mellem de store veje og den øvrige bevoksning. Her beskytter den de andre planter for alt det salt som sprøjtes ud på vejene i vinterhalvåret og som ellers ville blive ødelagt af vejsaltet.

Planten er opdelt i han- og hunplanter, og det indebærer at hunplanten er afhængig af hanblomsterne for at kunne bære frugt. Eftersom pollineringen sker gennem vinden, er det vigtigt at der i et krat findes et mix af af begge planter.

Frugten modner i september/oktober, men er ikke helt nem at plukke, da bærrene er ganske små og sidder meget tæt på en tornet busk. Men den bedste metode er, at klippe grenene med bær af og lægge dem i fryseren. Når de er frosset, tages de ud og bankes let af med det samme. Hvis de ikke høstes, bliver de siddende det meste af vinteren eller til fuglene har spist dem.

Holdbarhed
Bør anvendes inden for få dage

Anvendelse
Havtorn er en meget syrlig lille frugt og anvendes ofte i forarbejdede/syltede produkter. Hvis man venter med at plukke frugten til sidst på sæsonen og den har fået lidt frost, kan den være mildnet lidt i smagen.
Blade: Anvendes til te.
Frø: Olie til medicinske og kosmetiske produkter.
Frugtkød: Marmelade, saft, snaps, is m.m.
Blomster: Til snaps sammen med bærrene.

Frysning
Ja

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 352 kJ I varen A.D.T
Protein 0,7 g 4 % mindst 10 %
Kulhydrat 6,3 g 34 % ca. 60 %
Fedt 5,0 g 60 % højst 30 %
Kostfibre 6,0 g   ca 30 g
Vand - g