Kokosnød

Kokosnød
Navn Sæson
Engelsk Coconut Dansk: -
Import: hele året
Latin Cocos nucifera
  J F M A M J J A S O N D
IMPORT             
Kokospalmen fandtes allerede før opdagelsen af Amerika overalt i de tropiske områder i Asien og Polynesien og langs med Sydamerikas stillehavskyst. Det er derfor usikkert, hvor kokospalmen stammer fra. Man mener dog, at den stammer fra Polynesien, og at havstrømme har ført spiredygtige nødder til Sydamerika. Nu dyrkes den overalt langs kysterne i de tropiske områder.Det engelske navn coconut, stammer fra det spanske og portugisiske coco, som betyder abehoved. Portugisiske opdagelsesrejsende syntes at kokosnødden med de tre fordybninger lignede et abehoved.

Kokosnød er botanisk set ikke en nød men en stenfrugt. En kokosnød er ca. et år om at blive moden, men træet kan blomstre op til 13 gange på et år, så der vil hele tiden være friske nødder på træet.

Den har en brun, trevlet og meget hård skal. Kokosnødden indeholder en fast frøhvide, der kan spises naturel – feks. friskrevet. I frøhvidens midte er der et hulrum, der indeholder væske (kokosvand, som ikke er det samme som kokosmælk.).
Af den tørrede frøhvide (kopra) fremstilles kokosmel, der indeholder ca. 50% fedt. Kokosmælk fås ved at presse reven kokosnød (eller kokosmel) efter tilsætning af lidt kogende vand.

Holdbarhed
Hele friske kokosnødder kan opbevares i op til 4 måneder ved stuetemperatur.
Brune kokosnødder kan opbevares i op til 2 måneder ved 0-2 grader.
Kødet opbevares i 2-4 dage ved 3-5 grader.
Vælg kokosnødder, hvor skallen er hel og de tre spirehuller ikke er beskadiget.

Anvendelse
Stik hul i et eller flere af de 3 spirehuller i toppen og lad saften løbe ud. Kokosnøden deles med en sav eller hammer. Frugtkødet fjernes fra skallen med en kniv.
Svind: ca 50%
Frugtkødet spises natural, evt. i salater eller asiatiske retter. Kokosmælk er velegnet i karryretter.

Frysning
Ja, frisk revet kokosnød eller stykker kan fryses i op til 6 måneder.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 1715 kJ I varen A.D.T
Protein 4,4 g 4 % mindst 10 %
Kulhydrat 14,9 g 15 % ca. 60 %
Fedt 36,5 g 81 % højst 30 %
Kostfibre 14,0 g   ca 30 g
Vand 41,2 g