www.raavareguiden.dk
Din guide til opbevaring, næringsindhold, anvendelse og meget mere for grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter
Oliven er en oval stenfrugt på 1-2,5 cm. Den lille frugt er grøn, når den er umoden, og skifter farve fra gulgrøn over rødlig for til sidst af blive blåsort når den er helt moden.
Frugtkødet indeholder ca. 30-60% fedt, alt efter hvor moden frugten er.
Frugten ser vi som regel kun på glas eller dåse, den friske frugt ses sjældent herhjemme.
De friske olivenfrugter indeholder et glykosid, som gør at frugten er bitter. Denne bitterhed kan fjernes ved en fermentering (gæringsproces hvor frugtsukkeret omdannes til mælkesyre).
Først lægges frugterne i en opløsning med kaustisk soda i 6-8 timer for at trække de fleste bitterstoffer ud.
Derefter skylles de rene og lægges i en saltlage, hvor fermenteringen skal foregå. De ligger i beholdere ved max. 30 grader og gæringen er overstået efter 1-2 måneder, men de ligger gerne op til 6 måneder, da det forlænger frugternes holdbarhed.
Herefter kommer de videre til konservesfabrikken, som godt kan opbevare dem i op til 1 helt år før den videre forarbejdning.
Alle olivenfrugterne høstes grønne. De sorte oliven bliver sorte på fabrikken. De grønne oliven lægges i kar, hvor der bobler ilt op omkring, hvorved at de bliver sorte.
Få sorte (modne) oliven høstes og fermenteres, men de er svære at få fat på.
Udover spiseoliven anvendes frugterne også til olie, og træet anvendes til bla. byggemateriale og køkkenredskaber.
Holdbarhed
Umodne grønne oliven kan holde sig i 4-6 uger ved 7-10 grader.
Ved forarbejdede produkter, se datomærkning på produkter.
Anvendelse
Anvendes til bla. oliventapanade, i salater og til ost og drinks.
Frysning
Ja, men bør ikke være nødvendigt, da holdbarheden af oliven på glas er lang. Også efter åbning.
*næringsdeklaration er for sorte oliven, uden sten, i saltlage.