Passionsfrugt

Passionsfrugt eller purpurgrenadil, som den også kaldes, stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor indianerne har dyrket planten og frugterne i flere hundrede år.
Navnet menes at stamme fra de spanske kolonipræster, der brugte plantens blomster til at forklare “El passion”, Jesu korsfæstelse. Når man har set blomsten, ved man hvorfor. Midt i blomsten sidder de grønne støvdragere på en sådan måde, at de kan ligne et kors.

En moden passionsfrugt har en let grønbrun farvet skal. Efter høst afgiver frugten en del vand, som gør at overfladen bliver ujævn og skrumper ind, dette indikerer at frugten er spisemoden.
Frugtkødet er rødgult og geléagtigt og desuden fyldt med en mænde små frø, som er rig på proteiner. Frugtkød og frø spises sammen – og smagen er syrlig og aromatisk.
De frugter vi ser herhjemme er ca. 4-5 cm store, men i dyrkningslandene bliver de gerne op til 8 cm.

Ved køb må frugten ikke have sprækker og farven skal være jævn fordelt. Hvis skallen virker tør og frugten let, er den tørret for meget ud og bør ikke købes.