Pomelo

8. juni 2010
Navn Sæson
Engelsk Pomelo, Pummelo, Shaddock Dansk: -
Import: hele året
Latin Citrus maxima
  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEPT OKT NOV DEC
IMPORT             

Pomelo eller pompelmus er den største af alle citrusfrugter.
Den stammer oprindeligt fra Sydøstasien, men har for lang tid siden bredt sig til det øvrige Asien. Det har givet forskellig sorter, som har tilpasset sig det lokale klima og den lokale smag.Pomeloen, som er den største citrusfrugt, kan være både pæreformet og rund. Herhjemme ser vi mest de runde og de vejer fra 500-1500 gram. De kan i sjældne tilfælde blive op til 60 cm i diameter og veje op til 10 kg.
De modne frugter kan være både grønne eller lysegule i farven. Skrællen er ret tyk, 1-3 cm, og bør ikke spises da den er meget bitter. Men skrællen kandiseres og anvendes som sukat.
Frugtkødet er fast og kan være både bleggult eller rødligt ligesom grapefrugt. De seje hinder omkring de enkelte frugtkødstykker fjernes.

Holdbarhed

1-2 uger ved stuetemperatur

Anvendelse

Skrællen og hinderne fjernes og kasseres.
Svind: ca 50%
Spises naturel som dessertfrugt eller til hvidskimmelost.

Frysning

Frugten er ikke velegnet til frysning.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 177 kJ I varen A.D.T
Protein 0,8 g 8 % mindst 10 %
Kulhydrat 9,6 g 92 % ca. 60 %
Fedt 0 g 0 % højst 30 %
Kostfibre 1,0 g   ca 30 g
Vand 89,1 g    

Af: Råvareguiden