<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Råvareguiden &#187; Grøntsager</title>
	<atom:link href="http://www.raavareguiden.dk/groentsager/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.raavareguiden.dk</link>
	<description>Din guide til opbevaring, næringsindhold, anvendelse og meget mere for grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter</description>
	<lastBuildDate>Wed, 25 Jan 2012 20:58:25 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3</generator>
		<item>
		<title>Tomat</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/tomat.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/tomat.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 19 Jul 2010 10:32:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Tomaten stammer fra Sydamerika, og kom til Europa i slutningen af 1400-tallet af de opdagelsesrejsende sammen med majs, kartofler og tobak. Tomaten er klassificeret som en bærfrugt, men anvendes kulinarisk som en grøntsag og betragtes sædvanligvis også som en. Der findes mange forskellige sorter, som både varierer i størrelse og farve. Feks. blommetomater, cherry- og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Tomaten stammer fra Sydamerika, og kom til Europa i slutningen af 1400-tallet af de opdagelsesrejsende sammen med majs, kartofler og tobak.</p>
<p>Tomaten er klassificeret som en bærfrugt, men anvendes kulinarisk som en grøntsag og betragtes sædvanligvis også som en.<br />
Der findes mange forskellige sorter, som både varierer i størrelse og farve. Feks. blommetomater, cherry- og bøftomater og gule og grønne tomater.</p>
<p>Flåede tomater:<br />
Tomaterne skylles og der ridses et kryds i toppen. Tomaten kommes i kogende vand i ca. 15-20 sekunder og lægges straks i isvand. På den måde får tomaterne et kuldechok, så skindet er nemt at trække af og de bevarer farve og fasthed. Træk skindet af med en lille urtekniv.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/tomat.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Yams</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/yams.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/yams.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 19 Jul 2010 10:32:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Yams stammer fra Asien og Afrika, hvor planten har været dyrket i mere end 5000 år som et vigtigt basisnæringsmiddel. Før den tid voksede de vildt i naturen, men blev stadig anvendt. Yams tilhører en planteslægt med omkring 600 arter men det er kun få arter, der dyrkes som kulturplanter. Det er en flerårig plante, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Yams stammer fra Asien og Afrika, hvor planten har været dyrket i mere end 5000 år som et vigtigt basisnæringsmiddel. Før den tid voksede de vildt i naturen, men blev stadig anvendt.</p>
<p>Yams tilhører en planteslægt med omkring 600 arter men det er kun få arter, der dyrkes som kulturplanter. Det er en flerårig plante, som høstes efter 7-12 måneder, og anvendes på samme måde som almindelig kartoffel og sød kartoffel.<br />
Yams bliver ofte fejlagtigt forvekslet med batat og omvendt</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/yams.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ærter</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/aerter.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/aerter.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 19 Jul 2010 10:32:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Ærter er de umodne frø af planten Pisum sativum. En stor del af ærteproduktionen i verden konserveres. Ærterne skal høstes på det rigtige tidspunkt, så de ikke er for små eller er blevet hårde og melede. I Danmark har vi en stor produktion af grønne ærter til konserves og er sammen med det øvrige Skandinavien [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Ærter er de umodne frø af planten Pisum sativum. En stor del af ærteproduktionen i verden konserveres. Ærterne skal høstes på det rigtige tidspunkt, så de ikke er for små eller er blevet hårde og melede.<br />
I Danmark har vi en stor produktion af grønne ærter til konserves og er sammen med det øvrige Skandinavien kendte for den gode kvalitet. Det skyldes det kølige sommerklima, som er ideelt til ærtedyrkning.Efterhånden er to andre typer ærter blevet populære. Sukkerærten og slikærten. De forveksles ofte med hinanden og de mangler begge den seje hinde, som den almindelige ært har. Det er derfor at hele bælgen kan spises.<br />
Sukkerærter er fladbælgede og høstes før ærterne svulmer.<br />
Slikærter er rundbælgede med kødfulde tykke bælgvægge og plukkes først, når bælgen er fyldt.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/aerter.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Bønner, grønne</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Bønner stammer oprindeligt fra Amerika, men dyrkes nu i hele verden. Bønner er umodne, friske bælge med frø. Der findes grøn- og gulbælgede sorter. Grønne bønner kan opdeles i snittebønner, perlebønner og haricots verts. Snittebønner har lange, flade og brede bælge. Perlebønner har korte og runde bælge. Nye og spæde bønner sælges oftest som haricots [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Bønner stammer oprindeligt fra Amerika, men dyrkes nu i hele verden.<br />
Bønner er umodne, friske bælge med frø. Der findes grøn- og gulbælgede sorter.<br />
Grønne bønner kan opdeles i snittebønner, perlebønner og haricots verts. Snittebønner har lange, flade og brede bælge. Perlebønner har korte og runde bælge.<br />
Nye og spæde bønner sælges oftest som haricots verts.<br />
Bønner er ethylenfølsomme.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Fennikel</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Fennikel stammer fra Middelhavsområdet. Hovedsageligt fra Sydvest Asien og Ægypten og har en anislignende aroma, men er sødere og mere aromatisk. Aromaen kommer fra anethole, en aromatisk forbindelse, som også findes i anis og stjerneanis. Fennikel blev sammen med have-malurt og anis brugt til at fremstille absinth. Fennikel er en skærmplante, hvis bladskeder er kraftigt [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Fennikel stammer fra Middelhavsområdet. Hovedsageligt fra Sydvest Asien og Ægypten og har en anislignende aroma, men er sødere og mere aromatisk. Aromaen kommer fra anethole, en aromatisk forbindelse, som også findes i anis og stjerneanis.<br />
Fennikel blev sammen med have-malurt og anis brugt til at fremstille absinth.</p>
<p>Fennikel er en skærmplante, hvis bladskeder er kraftigt opsvulmede. Disse saftige bladskeder er sammenknyttet til et lille fast &#8220;hoved&#8221;, som udgør grøntsagen.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Grønkål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/groenkaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/groenkaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Grønkål var indtil slutningen af Middelalderen en helt almindelig grøntsag i Europa. Det er en bladkål der ikke danner hoveder, men store, grønne og krusede blade som spises. Det er en vintergrøntsag og den får en sødere og mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost. Grønkål er en god kilde til jern, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Grønkål var indtil slutningen af Middelalderen en helt almindelig grøntsag i Europa.<br />
Det er en bladkål der ikke danner hoveder, men store, grønne og krusede blade som spises. Det er en vintergrøntsag og den får en sødere og mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost.<br />
Grønkål er en god kilde til jern, kalcium, A-, B- og C-vitamin.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/groenkaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Gulerod</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/gulerod.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/gulerod.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Guleroden menes oprindeligt at stamme fra Afghanistan. Oprindeligt var det de lillafarvede, hvide eller grønne gulerødder, som var de mest populære. Den orange gulerods popularitet kom i 1800-tallet, efter at den blev hentet til Holland. Det skyldtes at nationalfarven i Holland var orange. Gulerod er en opsvulmet pælerod, som indeholder ca 8% sukkerarter, der giver [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Guleroden menes oprindeligt at stamme fra Afghanistan. Oprindeligt var det de lillafarvede, hvide eller grønne gulerødder, som var de mest populære. Den orange gulerods popularitet kom i 1800-tallet, efter at den blev hentet til Holland. Det skyldtes at nationalfarven i Holland var orange.</p>
<p>Gulerod er en opsvulmet pælerod, som indeholder ca 8% sukkerarter, der giver den milde og let sødlige smag. Den gule farve skyldes stoffet caroten.<br />
Der findes forskellige sorter, hvoraf karotter er små og næsten kuglerunde.<br />
Gulerødder er ehylenfølsomme.<br />
Nye gulerødder fås fra juni-september. Lagrede fås hele året.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/gulerod.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Forårsløg</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/foraarsloeg.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/foraarsloeg.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Forårsløg stammer oprindeligt fra Asien, sandsynligvis omkring Siberien eller Kina. Det latinske efternavn fistulosum betyder &#8220;hul&#8221;, hvilket refererer til de hule blade og blomsterstængelen. Forårsløg ligner små porrer og kan i nogle tilfælde anvendes i stedet for porrer eller løg.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Forårsløg stammer oprindeligt fra Asien, sandsynligvis omkring Siberien eller Kina.<br />
Det latinske efternavn fistulosum betyder &#8220;hul&#8221;, hvilket refererer til de hule blade og blomsterstængelen.<br />
Forårsløg ligner små porrer og kan i nogle tilfælde anvendes i stedet for porrer eller løg.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/foraarsloeg.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Hvidkål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/hvidkaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/hvidkaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Hvidkålen stammer oprindeligt fra en vild sennepsplante, som fandtes i Middelhavsområdet for ca. 2000 år siden. Den er en af Europas ældste og vildtvoksende grøntsager, indtil for omkring 200 år siden, hvor man begyndte at dyrke den på gårdene. Hvidkål består af blade, der tilsammen danner et meget fast hoved. Den sælges normalt uden de [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvidkålen stammer oprindeligt fra en vild sennepsplante, som fandtes i Middelhavsområdet for ca. 2000 år siden.<br />
Den er en af Europas ældste og vildtvoksende grøntsager, indtil for omkring 200 år siden, hvor man begyndte at dyrke den på gårdene.</p>
<p>Hvidkål består af blade, der tilsammen danner et meget fast hoved. Den sælges normalt uden de mørke seje yderblade.<br />
Lagrede hvidkål kan fås frem til april.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/hvidkaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Græskar</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/graeskar.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/graeskar.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Græskar er et stort bær, hvis form og farve kan variere. Den mest almindelige er den store runde, orange græskar. Frugtkødet er grovere, fastere og mindre saftigt end hos agurk, som græskar er i slægt med. I nogle lande bruges græskar i anledning af Halloween til at lave &#8220;Jack-o&#8217;-lamper&#8221; med, f.eks. i Sverige og U.S.A. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Græskar er et stort bær, hvis form og farve kan variere. Den mest almindelige er den store runde, orange græskar. Frugtkødet er grovere, fastere og mindre saftigt end hos agurk, som græskar er i slægt med.</p>
<p>I nogle lande bruges græskar i anledning af Halloween til at lave &#8220;Jack-o&#8217;-lamper&#8221; med, f.eks. i Sverige og U.S.A.<br />
&#8220;Røde græskar&#8221; eller Hokkaido er en speciel græskarvarietet af japansk oprindelse, hvis orange frugtkød anvendes ligesom courgette.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/graeskar.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Hvidløg</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/hvidloeg.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/hvidloeg.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[&#8220;Den stinkende rose&#8221;, som den undertiden bliver kaldt, er knolden fra en plante, som har snehvide blomster og lange, smalle og flade græslignende blade. Knolden eller hvidløget består af mange sideløg (fed), der alle er omsluttet af moderløgets skæl. Et fed er altså et helt lille løg. Hvidløg har en intens lugt og smag, især [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>&#8220;Den stinkende rose&#8221;, som den undertiden bliver kaldt, er knolden fra en plante, som har snehvide blomster og lange, smalle og flade græslignende blade.<br />
Knolden eller hvidløget består af mange sideløg (fed), der alle er omsluttet af moderløgets skæl. Et fed er altså et helt lille løg.</p>
<p>Hvidløg har en intens lugt og smag, især som rå, hvilket skyldes tilstedeværelse af svovlholdige æteriske olier. Denne skarphed modnes ved tilberedning og giver en mere sød og nøddeagtig smag.</p>
<p>Hvidløgets oprindelse er ukendt, men det har været brugt siden tidernes morgen, både kulinarisk og medicinsk.<br />
Selvom hvidløg er en grøntsag, bruges den mere som en krydderurt. Hvidløg nydes sjældent alene, men som smagsforstærker i madlavning.</p>
<p><strong>Advarsel!</strong>Rå hvidløg i olie, må ikke opbevares ved stuetemperatur (efter åbning), de skal opbevares i køleskab. Ellers kan det resultere i botulisme (pølseforgiftning), som er en meget alvorlig og livstruende forgiftning.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/hvidloeg.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Jordskok</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/jordskok.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/jordskok.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Jordskokken stammer fra Nordamerika og er i slægt med solsikken. I 1600-tallet havde en fransk opdagelsesrejsende roden med til Europa, men det var først i 1980&#8242;erne at den for alvor kom til Danmark. På trods af dets engelske navn, har jordskokken intet tilfælles med hverken Jerusalem eller artiskok. Jordskok er en stængelknold ligesom kartoflen. Knoldene [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Jordskokken stammer fra Nordamerika og er i slægt med solsikken.<br />
I 1600-tallet havde en fransk opdagelsesrejsende roden med til Europa, men det var først i 1980&#8242;erne at den for alvor kom til Danmark.<br />
På trods af dets engelske navn, har jordskokken intet tilfælles med hverken Jerusalem eller artiskok.</p>
<p>Jordskok er en stængelknold ligesom kartoflen. Knoldene er let rødlige og uregelmæssige. Smagen er sødlig. Jordskokker har et højt indhold af inulin, der er et ufordøjeligt kulhydrat. Skrællede jordskokker brunfarves hurtigt.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/jordskok.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Knudekål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/knudekaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/knudekaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Knudekål, også kaldet glaskål eller glaskålrabi. Den er dannet ved at den nederste del af stængelen er svulmet op til en knold, derfor har den bladmærker på siderne. Knolden er oftest lys grøn.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Knudekål, også kaldet glaskål eller glaskålrabi. Den er dannet ved at den nederste del af stængelen er svulmet op til en knold, derfor har den bladmærker på siderne.</p>
<p>Knolden er oftest lys grøn.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/knudekaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Kartoffel</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kartoffel.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kartoffel.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Kartoflen stammer fra Sydamerika og er idag en af verdens mest dyrkede rodknolde. Den kom til Europa i 1500-tallet, til Danmark i 1700-tallet og blev efter 1. Verdenskrig basiskost i de danske hjem.Kartofler skal opbevares tørt og mørkt. Hvis de udsættes for sollys, bliver de grønne og danner stoffet solanin. Det er giftigt i større [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Kartoflen stammer fra Sydamerika og er idag en af verdens mest dyrkede rodknolde.<br />
Den kom til Europa i 1500-tallet, til Danmark i 1700-tallet og blev efter 1. Verdenskrig basiskost i de danske hjem.Kartofler skal opbevares tørt og mørkt. Hvis de udsættes for sollys, bliver de grønne og danner stoffet solanin. Det er giftigt i større mængder, og kan bla. give hovedpine, mavesmerter og diarré. Grønne kartofler bør altid kasseres.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kartoffel.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Kinakål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kinakaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kinakaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Kinakål stammer fra Østasien og har været dyrket i Kina i mere end 1500 år. Den har været kendt i Europa i flere hundrede år, men en egentlig dyrkning af kålen begyndte først i midten af 1800-tallet i Østrig og Schweiz. Siden har dyrkningen langsomt spredt sig til resten af Europa. Bladene er kraftige, lysegrønne [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Kinakål stammer fra Østasien og har været dyrket i Kina i mere end 1500 år. Den har været kendt i Europa i flere hundrede år, men en egentlig dyrkning af kålen begyndte først i midten af 1800-tallet i Østrig og Schweiz. Siden har dyrkningen langsomt spredt sig til resten af Europa.<br />
Bladene er kraftige, lysegrønne eller sprøde og hovederne kan være lukkede eller åbentvoksede, alt efter type.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kinakaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Kinaradise</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kinaradise.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kinaradise.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Kinaradise, også kaldet japansk ræddike er lige så vigtig for japanere og kinesere, som gulerødder er for danskere. I Danmark blev den introduceret i 1981. Den store, hvide rodfrugt er en forædling af ræddike og ikke af radise, som navnet kan antyde. Så det mest retvisende navn, burde være det mindst brugte &#8211; japan ræddike. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Kinaradise, også kaldet japansk ræddike er lige så vigtig for japanere og kinesere, som gulerødder er for danskere. I Danmark blev den introduceret i 1981.<br />
Den store, hvide rodfrugt er en forædling af ræddike og ikke af radise, som navnet kan antyde. Så det mest retvisende navn, burde være det mindst brugte &#8211; japan ræddike.<br />
Rodfrugten kan meget stor, op til 40-50 cm lang og 8-10 cm tyk.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kinaradise.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Kålrabi</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kaalrabi.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kaalrabi.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Kålrabi eller kålroe er i slægt med knudekål, men er en anden art. Det kan være nemt at forveksle de to, da det engelske navn for knudekål er Kohlrabi. Det minder meget om det danske kålrabi. Kålrabien stammer fra Sverige og kom til Skotland, hvor den spredte sig videre til England og resten af Europa. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Kålrabi eller kålroe er i slægt med knudekål, men er en anden art. Det kan være nemt at forveksle de to, da det engelske navn for knudekål er Kohlrabi. Det minder meget om det danske kålrabi.</p>
<p>Kålrabien stammer fra Sverige og kom til Skotland, hvor den spredte sig videre til England og resten af Europa.<br />
Under 1. Verdenskrig var kålrabien i en lang periode i det meste af Europa, det eneste folk spiste for ikke at sulte. Da krigen sluttede var befolkningen trætte af at spise kålroer, så den blev hurtigt upopulær og har været det lige siden.</p>
<p>Kålrabiknolden dannes af den opsvulmede stængel der danner en knold lige over jorden.<br />
Rund til tilspidset, skrællen kan være grønlig til violet. Kødet er hvidt eller gult.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kaalrabi.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Løg</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/loeg.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/loeg.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.raavareguiden.dk/index.php/groentsager/loeg-kepa-roedhvid-mtop/</guid>
		<description><![CDATA[Løg har været en del af madsortimentet i flere tusinde år. En egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. For dem var den et symbol på evigt liv. De mente, at hvis løg blev begravet med de døde, ville den kraftige lugt kunne bringe dem til live igen. I Middelalderen var løg [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Løg har været en del af madsortimentet i flere tusinde år. En egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. For dem var den et symbol på evigt liv. De mente, at hvis løg blev begravet med de døde, ville den kraftige lugt kunne bringe dem til live igen.<br />
I Middelalderen var løg en så vigtig fødekilde, at man ofte brugte den til at betale husleje med, eller man gav dem væk som gave.<br />
I 1493 havde Columbus løg med til Amerika.Løg er betegnelsen for de nederste tykke, opsvulmede dele af bladene, der udgår fra den stærkt forkortede løgstængel. De fleste løg har en papiragtig overflade, som dækker den saftige, kødfulde indre del.<br />
Løg har en kraftig smag som forsvinder ved kogning og stegning. Den anvendes i madlavning over hele verden og findes i mange forskellige varianter.</p>
<p>De vigtigste løgvarianter er kepaløg (feks. sorterne zittauer (gule), rødløg og salatløg), skalotteløg og perleløg. Forårsløg er unge, grønne, porrelignende kepaløg.<br />
Løg er ethylenfølsomme. Lagrede løg fås hele året.</p>
<p>Det er almindeligt kendt, at man begynder at græde når man skærer eller hakker løg.<br />
Løgcellerne består af to sektioner, den ene indeholder enzymet alliinase, den anden af sulfider. Enzymet alliinase nedbryder sulfiden og danner en flygtig gas, som reagerer med vandet i øjnene og danner en syreforbindelse. Denne forbindelse generer nerverne i øjeæblet og tårekanalerne reagerer ved at danne væske for at fjerne iritationen. Vi begynder at græde.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/loeg.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Majroe</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/majroe.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/majroe.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Majroens var allerede kendt i det antikke Grækenland og det Romerske Rige. Majroe eller hvidroe er den mest almindelige roe på markedet. Den vokser delvist over jorden og den nederste del er hvid og den øverste del er pink, rødlig eller lettere grøn, alt efter hvor sollyset har ramt. Selve kødet er helt hvidt. Majroen [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Majroens var allerede kendt i det antikke Grækenland og det Romerske Rige.<br />
Majroe eller hvidroe er den mest almindelige roe på markedet. Den vokser delvist over jorden og den nederste del er hvid og den øverste del er pink, rødlig eller lettere grøn, alt efter hvor sollyset har ramt. Selve kødet er helt hvidt.<br />
Majroen er bedst når den har en diameter på 3-4 cm. Bliver de for store går det udover smagens kvalitet og skrællen kan godt blive lidt bitter.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/majroe.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Majs</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/majs.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/majs.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Majs stammer oprindeligt fra Sydamerika. I 1500-tallet bragte spanierne majskolben med tilbage til Europa, hvor den spredte sig videre til Afrika og Asien. Det var meningen at den skulle bruges til dyrefoder, men endte med at blive en del af verdens kulinariske køkkener. Der findes forskellige sorter af majs, hvoraf nogle er bedst egnet til [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Majs stammer oprindeligt fra Sydamerika. I 1500-tallet bragte spanierne majskolben med tilbage til Europa, hvor den spredte sig videre til Afrika og Asien. Det var meningen at den skulle bruges til dyrefoder, men endte med at blive en del af verdens kulinariske køkkener.</p>
<p>Der findes forskellige sorter af majs, hvoraf nogle er bedst egnet til popcorn eller dyrefoder.<br />
Sukkermajsen er den vi anvender som grøntsag.<br />
Den høstes inden den er helt moden, hvis den skal spises uforarbejdet.<br />
Skal den forarbejdes til f.eks. majsmel venter man til den er helt moden. Dette skyldes at majskernerne tørrer ud ved modningen og bliver lettere at forarbejde.<br />
Babymajs eller fingermajs er små uudviklede kolber, som spises hele. Babymajs, der altid sælges uden svøbblade, er ikke nær så kraftige i smag og farve som de udviklede sukkermajs.</p>
<p>Produktionen af majs overgår enhver anden kornart. På verdensplan dyrkes der mere end 600 millioner tons hvert år, hvor USA står for knap halvdelen af produktionen.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/majs.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Okra</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/okra.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/okra.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Okra stammer fra Østasien og dyrkes i dag også i Vestafrika og Indien. Planten er beslægtet med Hibiscus og danner meterhøje buske med smukke gule blomster, der siden udvikler sig til okrafrugterne. De er grønne, kantede, lange bælge der spidser til i enderne og kan minde om fingre. Smagen er let bitter, men ellers ret [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Okra stammer fra Østasien og dyrkes i dag også i Vestafrika og Indien.<br />
Planten er beslægtet med Hibiscus og danner meterhøje buske med smukke gule blomster, der siden udvikler sig til okrafrugterne. De er grønne, kantede, lange bælge der spidser til i enderne og kan minde om fingre.<br />
Smagen er let bitter, men ellers ret neutral. Det er de umodne frugter, der anvendes, for de modne frugter bliver bitre.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/okra.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Pak choy</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/pak-choy.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/pak-choy.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Pak Choy/Bok Choy er medlem af kålfamilen, men bruges også som salat. Den er meget anvendt i det kinesiske køkken, hvor den regnes for at være en af de fineste grøntsager. Den minder meget om de danske bladbeder, men er kortere og de grønne blade er finere.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Pak Choy/Bok Choy er medlem af kålfamilen, men bruges også som salat.<br />
Den er meget anvendt i det kinesiske køkken, hvor den regnes for at være en af de fineste grøntsager.<br />
Den minder meget om de danske bladbeder, men er kortere og de grønne blade er finere.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/pak-choy.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Pastinak</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/pastinak.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/pastinak.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Pastinak stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Da kartoflen kom til Europa, overtog den langsomt pastinakkens plads. Den dyrkes ikke i varme lande, da frost er nødvendig for at udvikle den specielle smag. Pastinakken er en opsvulmet pælerod. Den har en tynd lysebrun skræl og et fast [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Pastinak stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Da kartoflen kom til Europa, overtog den langsomt pastinakkens plads.<br />
Den dyrkes ikke i varme lande, da frost er nødvendig for at udvikle den specielle smag. Pastinakken er en opsvulmet pælerod. Den har en tynd lysebrun skræl og et fast hvidt kød. Smagen er let sødlig og nøddeagtig. De er normalt kegleformede og har en lidt dyb rand i overgangen mellem rod og stilk.<br />
Den ligner <a title="Persillerod" href="http://www.raavareguiden.dk/groentsager/persillerod.html">persillerod</a> meget i udseende og det kan være svært at se forskel, men persilleroden har ikke den dybe rand.<br />
Det kan gøre det nemmere at se forskel hvis man bruger huskereglen <em>Pastinakken skal ned med nakken</em>.<br />
Danske lagrede fås frem til april.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/pastinak.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Peberfrugt</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/peberfrugt.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/peberfrugt.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Peberfrugten stammer fra Mellem- og Sydamerika og kom til Europa med de opdagelsesrejsende og herfra videre til Afrika og Asien. Idag dyrkes der peberfrugter i det meste af verden. Peberfrugt kaldes også spansk peber eller sød peber. De findes i mange forskellige former og farver. De umodne peberfrugter er grønne. Nogle sorter holder sig grønne, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Peberfrugten stammer fra Mellem- og Sydamerika og kom til Europa med de opdagelsesrejsende og herfra videre til Afrika og Asien. Idag dyrkes der peberfrugter i det meste af verden.<br />
Peberfrugt kaldes også spansk peber eller sød peber.<br />
De findes i mange forskellige former og farver. De umodne peberfrugter er grønne. Nogle sorter holder sig grønne, andre bliver røde, gule, hvide eller blå ved modning. De grønne er mere holdbare og mere intense i smagen. Hvor de gule og røde er mildere og mere søde i smagen.</p>
<p>Alle capsicum-arter indholder stoffet capsaicin, som giver den karakteristiske/stærke smag, som vi kender fra cayennepeber, paprika og chilipeber.<br />
Indeholdet af capsaicin måles i Scoville og angiver hvor stærk den enkelte peber er. F.eks.:</p>
<table border="0" cellspacing="1" cellpadding="1" width="275">
<tbody>
<tr>
<td><strong>Type</strong></td>
<td><strong>Scoville</strong></td>
</tr>
<tr>
<td>Peberfrugt</td>
<td>0</td>
</tr>
<tr>
<td>Tabasco Sauce</td>
<td>600-800</td>
</tr>
<tr>
<td>Jalapeño</td>
<td>2500-8000</td>
</tr>
<tr>
<td>Habanero</td>
<td>100.000-300.000</td>
</tr>
<tr>
<td>Ren capsaicin</td>
<td>15.000.000-16.000.000</td>
</tr>
</tbody>
</table>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/peberfrugt.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Peberrod</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/peberrod.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/peberrod.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Peberrod har været dyrket siden oldtiden. I Middelalderen blev både rod og plante brugt medicinsk. bla. mod skørbug. I Danmark og Tyskland blev den også brugt som krydderi. Peberrod skal måske snarere betragtes som en krydderplante end som grøntsag. Det er plantestængelens nederste del og roden der anvendes. Smagen er skarp og gennemtrængende. Skrællet peberrod [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Peberrod har været dyrket siden oldtiden. I Middelalderen blev både rod og plante brugt medicinsk. bla. mod skørbug. I Danmark og Tyskland blev den også brugt som krydderi.</p>
<p>Peberrod skal måske snarere betragtes som en krydderplante end som grøntsag. Det er plantestængelens nederste del og roden der anvendes. Smagen er skarp og gennemtrængende.</p>
<p>Skrællet peberrod brunfarves let. Anvendes den revne peberrod ikke med det samme, kan den lægges i vineddike.<br />
Wasabi er en grøn og meget stærk japansk peberrod.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/peberrod.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Perleløg</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/perleloeg.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/perleloeg.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Perleløg er en løgart, der danner et væld af små sideløg, der kun består af et enkelt blad. De er små og halvrunde og har en mild smag.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Perleløg er en løgart, der danner et væld af små sideløg, der kun består af et enkelt blad. De er små og halvrunde og har en mild smag.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/perleloeg.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Persillerod</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/persillerod.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/persillerod.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Det er en opsvulmet hvid pælerod med en mild persillesmag. Den har en lys skræl og hvidt kød. Udover roden kan også bladene anvendes, primært som suppevisk.Persilleroden ligner pastinakken i udseende, men hvor pastinakken har en lille rand mellem rod og stilk, går persillerodens lige op. Danske lagrede fås frem til [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Persillerod stammer fra Middelhavsområdet.<br />
Det er en opsvulmet hvid pælerod med en mild persillesmag. Den har en lys skræl og hvidt kød. Udover roden kan også bladene anvendes, primært som suppevisk.Persilleroden ligner pastinakken i udseende, men hvor pastinakken har en lille rand mellem rod og stilk, går persillerodens lige op.<br />
Danske lagrede fås frem til marts.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/persillerod.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Porre</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/porre.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/porre.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Porre har været anvendt af landene omkring Middelhavet i årtusinder og blev udbredt til resten af Europa af Romerne. Det er en løgart, der dog ikke danner noget typisk løg, men lange, saftige og næringsrige bladskeder. Porrens nederste del er hvid, fordi jorden bliver lagt op omkring planten under vækst. Den hvide del er mest [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Porre har været anvendt af landene omkring Middelhavet i årtusinder og blev udbredt til resten af Europa af Romerne.</p>
<p>Det er en løgart, der dog ikke danner noget typisk løg, men lange, saftige og næringsrige bladskeder.<br />
Porrens nederste del er hvid, fordi jorden bliver lagt op omkring planten under vækst. Den hvide del er mest mild i smagen, den grønne er mest rig på vitaminer og mineraler.<br />
Porre er ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/porre.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Radise</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/radise.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/radise.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Radisen menes at stamme fra Kina. I 1600-tallet kom den til Danmark, men blev først rigtig populær i 1800-tallet. Den spiselige del er en opsvulmning af kimstænglen og er ikke en del af roden. Den kan variere i størrelsen fra kuglerund til aflang, og i farven fra helt rød til rød/hvid. I Danmark er det [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Radisen menes at stamme fra Kina. I 1600-tallet kom den til Danmark, men blev først rigtig populær i 1800-tallet.</p>
<p>Den spiselige del er en opsvulmning af kimstænglen og er ikke en del af roden.<br />
Den kan variere i størrelsen fra kuglerund til aflang, og i farven fra helt rød til rød/hvid.<br />
I Danmark er det den rød/hvide variant, som er mest populær.</p>
<p>Radiser bør ikke være større end 1-2 cm i diameter, da smagen kan forringes, og de skal være faste og sprøde i kødet. Den skarpe smag skyldes tilstedeværelsen af sennepsolier.<br />
Radise er ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/radise.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Rodselleri</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/rodselleri.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/rodselleri.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Selleri stammer fra Middelhavsområdet og har været anvendt i Danmark i mere end 700 år. Rodselleri består af plantestængelens nederste del og rodens øverste del, der er opsvulmet til en stor næringsrig knold. Smagen er stærk og karakteristisk. Skrællet selleri kan brunfarves let, ligesom der under kogning kan komme en let mørkfarvning. Begge typer misfarvning [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Selleri stammer fra Middelhavsområdet og har været anvendt i Danmark i mere end 700 år.</p>
<p>Rodselleri består af plantestængelens nederste del og rodens øverste del, der er opsvulmet til en stor næringsrig knold. Smagen er stærk og karakteristisk.</p>
<p>Skrællet selleri kan brunfarves let, ligesom der under kogning kan komme en let mørkfarvning. Begge typer misfarvning hæmmes i surt miljø, feks. vand tilsat eddike eller citronsaft.<br />
Selleritoppen (bladene) er velegnet som suppevisk eller i fond.<br />
Danske lagrede fås frem til april.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/rodselleri.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Rosenkål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/rosenkaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/rosenkaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet. I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles. På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout.Rosenkål er sideknopper, som vokser på en lang stængel. Ved hvert blad bærer planten [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet.<br />
I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles. På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout.Rosenkål er sideknopper, som vokser på en lang stængel. Ved hvert blad bærer planten en sideknop, som rummer plantens opsparede næring. Disse sideknopper bliver til små, faste hoveder opbygget af grønne blade. De høstes når de er ca. 3 cm. i diameter.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/rosenkaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ræddike</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/raeddike.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/raeddike.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Ræddike er en opsvulmet kimstængel, der er nært beslægtet med radise. Smagen er dog mere sødlig. De forskellige ræddikesorter er røde, hvide og sorte.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Ræddike er en opsvulmet kimstængel, der er nært beslægtet med radise. Smagen er dog mere sødlig. De forskellige ræddikesorter er røde, hvide og sorte.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/raeddike.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Savoykål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/savoykaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/savoykaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Savoykål har været kendt i Danmark i ca. 300 år, men den har aldrig været særlig udbredt. Man mener at den stammer fra Savoyregionen i det sydlige Frankrig. Heraf navnet. Savoykål består af blade, der danner et ret løst hoved i forhold til hvidkål og rødkål. Bladene er grønne og krusede og kålsmagen er mildere.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Savoykål har været kendt i Danmark i ca. 300 år, men den har aldrig været særlig udbredt. Man mener at den stammer fra Savoyregionen i det sydlige Frankrig. Heraf navnet.</p>
<p>Savoykål består af blade, der danner et ret løst hoved i forhold til hvidkål og rødkål. Bladene er grønne og krusede og kålsmagen er mildere.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/savoykaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Rødbede</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/roedbede.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/roedbede.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[I mere end 3000 år har man kendt til dyrkning af beder, men i starten var det kun blade og stængler der blev anvendt. Rødbede er en opsvulmet pælerod, der er rund eller aflang. Den røde farve kommer fra et rødt pigment som hedder betacyanin. Rødbedeceller er meget ustabile og vil afgive meget farve når [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>I mere end 3000 år har man kendt til dyrkning af beder, men i starten var det kun blade og stængler der blev anvendt.</p>
<p>Rødbede er en opsvulmet pælerod, der er rund eller aflang. Den røde farve kommer fra et rødt pigment som hedder betacyanin. Rødbedeceller er meget ustabile og vil afgive meget farve når de bliver ødelagt. Brug handsker og forklæde når de skal skrælles og skæres ud.</p>
<p>For at bevare den røde farve kan man koge rødbederne hele og med skræl. Herefter kan skindet fjernes.<br />
Cellerne er mere stabile i en syreholdig væske og er bla. en vigtig grund til at vi sylter rødbeder.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/roedbede.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Rødkål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/roedkaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/roedkaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 05:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Rødkål har været kendt og anvendt i Danmark siden Middelalderen. Rødkål består af blade, der danner et meget fast hoved, og den røde farve skyldes vandopløselige anthocyaniner der findes i bladenes yderste cellelag. Rødkålen er først blevet rigtig udbredt inden for de seneste 100 år. Det hænger især sammen med at det er obligatorisk tilbehør [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Rødkål har været kendt og anvendt i Danmark siden Middelalderen.</p>
<p>Rødkål består af blade, der danner et meget fast hoved, og den røde farve skyldes vandopløselige anthocyaniner der findes i bladenes yderste cellelag.</p>
<p>Rødkålen er først blevet rigtig udbredt inden for de seneste 100 år. Det hænger især sammen med at det er obligatorisk tilbehør til vores julemad, samt udbuddet af rødkål på glas.<br />
Rødkål er en god pH-indikator. I en basisk væske bliver den blå og i en sur væske bliver den kraftig rød.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/roedkaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Skalotteløg</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/skalotteloeg.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/skalotteloeg.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[A. oschaninii eller A. ascalonicum er to forskellige varianter af skalotteløg. Den første betragtes som det eneste rigtige skalotteløg. Navnet er afledt af byen Ashkelon i Canaan, det der idag hedder Israel. Planten er flerårig og danner små sideløg ved moderløget. Det er små aflange løg (eller runde) med kraftig løgsmag, der kan have en [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>A. oschaninii eller A. ascalonicum er to forskellige varianter af  skalotteløg. Den første betragtes som det eneste rigtige skalotteløg.<br />
Navnet er afledt af byen Ashkelon i Canaan, det der idag hedder Israel.</p>
<p>Planten er flerårig og danner små sideløg ved moderløget. Det er små  aflange løg (eller runde) med kraftig løgsmag, der kan have en rosa  farve. Skalotteløg dyrkes i vid udstrakning og er meget anvendt i mange  forskellige køkkener. Smagen er delikat og mere karakteristisk end  almindelige løg.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/skalotteloeg.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Skorzonérrod</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/skorzonerrod.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/skorzonerrod.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Udover anvendelse i madlavning, blev den også brugt som medicin mod slangebid og byldepest. I 1600-tallet begyndte dyrkningen af rødderne i Italien og Frankrig, og de tre største producenter idag er Frankrig, Belgien og Holland. Skorzonérrod eller skorzoner er en 20-25 cm lang pælerod med et brunsort barklag, og kan blive op til 1 meter. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Udover anvendelse i madlavning, blev den også brugt som medicin mod  slangebid og byldepest.<br />
I 1600-tallet begyndte dyrkningen af  rødderne i Italien og Frankrig, og de tre største producenter idag er  Frankrig, Belgien og Holland.</p>
<p>Skorzonérrod eller skorzoner er en 20-25 cm lang pælerod med et  brunsort barklag, og kan blive op til 1 meter. Inderst er vævet hvidt.  Smagen er mild.<br />
Rødderne brunfarves meget let ved skrælning, da det  indeholder en del phenoloxidaser.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/skorzonerrod.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tang, tørret</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/tang-toerret.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/tang-toerret.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Porphyra umbilicalis er en spiselig rødalge og er en af de alger, som benævnes Nori på japansk. Algerne forarbejdes til papirlignende ark, der især bruges i det japanske køkken. Noritang fås i tynde ark og er den art, der anvendes til sushi. Der findes andre slags tang, bla. wakame som anvendes i misosuppe, eller spirulina [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Porphyra umbilicalis er en spiselig rødalge og er en af de alger, som benævnes Nori på japansk. Algerne forarbejdes til papirlignende ark, der især bruges i det japanske køkken.</p>
<p>Noritang fås i tynde ark og er den art, der anvendes til sushi. Der findes andre slags tang, bla. wakame som anvendes i misosuppe, eller spirulina som fås i pulverform og kan tilsættes til juicer og smoothies.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/tang-toerret.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Spidskål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/spidskaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/spidskaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Spidskål kaldes også sommerkål. Den har et let og løst bladhoved og er elipseformet. Spidskålens smag er mildere end hvidkålens, men skal ikke forveksles med sommerhvidkål, som er rund i formen.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Spidskål kaldes også sommerkål. Den har et let og løst bladhoved og er elipseformet.<br />
Spidskålens smag er mildere end hvidkålens, men  skal  ikke forveksles med sommerhvidkål, som er rund i formen.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/spidskaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Spinat</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/spinat.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/spinat.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Spinat stammer fra Sydvestasien, muligvis Persien (nuværende Iran). I 1400-tallet var spinat kendt i hele Europa. Spinat er unge, grønne blade, der kan være glatte eller krusede og med en mild smag. Spinat indeholder oxalsyre, der let udfældes med calcium og derfor kan give ubehagelige reaktioner på tænderne. Hvis det ønskes, kan man tilsætte calciumchlorid [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Spinat stammer fra Sydvestasien, muligvis Persien (nuværende Iran). I 1400-tallet var spinat kendt i hele Europa.</p>
<p>Spinat er unge, grønne blade, der kan være glatte eller krusede og med en mild smag.</p>
<p>Spinat indeholder oxalsyre, der let udfældes med calcium og derfor kan give ubehagelige reaktioner på tænderne. Hvis det ønskes, kan man tilsætte calciumchlorid (&#8220;Nonoxal&#8221;) under kogning. Herved udfældes oxalsyren med calcium. Følg pakningens brugsanvisning.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/spinat.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Squash</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/squash.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/squash.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Squash stammer fra Amerika, hvor den blev dyrket af indianerne på lige fod med majs og bønner. Courgette (fr.), zucchini (ital.), squash (eng.) er umodne bær, som kan være grønne, gule, aflange eller runde. Frugtkødet er hvidligt og fast med neutral smag og bløde kerner. Squash&#8217;ens blomster og blade kan også anvendes. Blomsterne kan sauteres [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Squash stammer fra Amerika, hvor den blev dyrket af indianerne på lige fod med majs og bønner.</p>
<p>Courgette (fr.), zucchini (ital.), squash (eng.) er umodne bær, som kan være grønne, gule, aflange eller runde. Frugtkødet er hvidligt og fast med neutral smag og bløde kerner.</p>
<p>Squash&#8217;ens blomster og blade kan også anvendes. Blomsterne kan sauteres eller anvendes som pynt. Bladene kan anvendes stuvede.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/squash.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Sukkerroe</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroe.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroe.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Sukkerroen er en hvid kegleformet rodfrugt, som i Danmark især dyrkes på Lolland og Falster. Den har været dyrket i flere tusinde år som grøntsag og foder. Men det var først i 1800-tallet at en kommerciel sukkerfremstilling fandt sted. Den første fabrik åbnede i 1801 i Tyskland. En sukkerroe indeholder ca. 75% vand og 20% [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Sukkerroen er en hvid kegleformet rodfrugt, som i Danmark især dyrkes på Lolland og Falster.</p>
<p>Den har været dyrket i flere tusinde år som grøntsag og foder. Men det var først i 1800-tallet at en kommerciel sukkerfremstilling fandt sted. Den første fabrik åbnede i 1801 i Tyskland.</p>
<p>En sukkerroe indeholder ca. 75% vand og 20% sakkarose. Halvdelen af vandet genbruges under sukkerudvindingen, resten fordamper.<br />
Af sukkerindholdet udvindes næsten 90% til hvidt sukker. En enkelt roe giver ca. 100 gram sukker. De resterende 10% bruges bla. til fremstilling af foder, gær og spiritus.</p>
<p>*næringsdeklaration er på stødt melis</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroe.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Sukkerrør</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroer.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroer.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Sukkerrør stammer oprindeligt fra Ny Guinea og er derfra udbredt til varme klimaområder jorden rundt. Planten tilhører græsfamilien og danner lange kraftige stængler med en diameter på 2-5 cm. Stænglerne oplagrer sukker i en saftig marv i midten, der kan bruges som sødemiddel og som slik. Dette kan også udvindes og rafineres til sukker (rørsukker). [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Sukkerrør stammer oprindeligt fra Ny Guinea og er derfra udbredt til varme klimaområder jorden rundt. Planten tilhører græsfamilien og danner lange kraftige stængler med en diameter på 2-5 cm.</p>
<p>Stænglerne oplagrer sukker i en saftig marv i midten, der kan bruges som sødemiddel og som slik. Dette kan også udvindes og rafineres til sukker (rørsukker).</p>
<p>Sukkerrør anvendes bla. til rørsukker, rom, sprit, sirup og i nogle lande til juice.</p>
<p>*næringsdeklaration er på brun farin</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroer.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Sukkerært</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkeraert.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkeraert.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 05:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Den stammer ligesom ært fra den østlige Middelhavsregion, Iran, Afghanistan og Tibet, hvor ærten har været dyrket i årtusinder. Sukkerærten har i modsætning til den almindelige ært ikke en sej, tyk hinde på bælgens inderside. Sukkerærtebælgene, der er brede og flade, høstes før ærterne i bælgen for alvor begynder at udvikle sig.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Den stammer ligesom ært fra den østlige Middelhavsregion, Iran, Afghanistan og Tibet, hvor ærten har været dyrket i årtusinder.</p>
<p>Sukkerærten har i modsætning til den almindelige ært ikke en sej, tyk hinde på bælgens inderside. Sukkerærtebælgene, der er brede og flade, høstes før ærterne i bælgen for alvor begynder at udvikle sig.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkeraert.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Agurk</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/agurk.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/agurk.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Agurken menes at stamme fra Indien og har været dyrket i det vestlige Asien i mere end 3000 år. Fra Indien spredte den sig til Grækenland og Italien og videre til Kina. Det var sandsynligvis romerne som introducerede agurken til resten af Europa. Der er fundet kildeskrifter som beskriver agurkedyrkning i Frankrig i det 9. århundrede, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Agurken menes at stamme fra Indien og har været dyrket i det vestlige Asien i mere end 3000 år. Fra Indien spredte den sig til Grækenland og Italien og videre til Kina. Det var sandsynligvis romerne som introducerede agurken til resten af Europa.</p>
<p>Der er fundet kildeskrifter som beskriver agurkedyrkning i Frankrig i det 9. århundrede, England i det 14. århundrede og i Nordamerika i midten af det 16. århundrede.<br />
Første gang man hører om agurken i Danmark er i midten af 15-tallet, hvor der var stor interesse for den blandt hoffet.<br />
Omkring 1820 fandtes der agurker i de fleste haver på Falster. Men det er først indenfor de seneste 50-75 år at den er blevet dyrket i væksthuse.</p>
<p>Agurken er den spiselige frugt fra planten Cucumis Sativus. Den består hovedsageligt af vand, og energiindholdet er derfor meget lavt.<br />
Agurk er ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/agurk.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Artiskok</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/artiskok.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/artiskok.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Artiskokken har været kendt i Middelhavsområdet i mere end 2000 år. I 1500-tallet blev den introduceret til Frankrig, Holland og England og videre til America i 1800-tallet. I 1600-tallet var artiskokker forbeholdt mænd. Det var ikke tilladt for kvinder at spise artiskokker, fordi den blev betragtet som et elskovsmiddel og man mente at den forøgede [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Artiskokken har været kendt i Middelhavsområdet i mere end 2000 år. I 1500-tallet blev den introduceret til Frankrig, Holland og England og videre til America i 1800-tallet. I 1600-tallet var artiskokker forbeholdt mænd. Det var ikke tilladt for kvinder at spise artiskokker, fordi den blev betragtet som et elskovsmiddel og man mente at den forøgede deres seksuelle magt.</p>
<p>Artiskokken er en plante, hvor den lukkede blomsterstand høstes lige før blomstring. Det er de nederste dele af bladene og bunden, der spises. De meget små artiskokker, som kan spises hele er ikke så almindelige her i landet.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/artiskok.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Asier</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asier.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asier.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Asier er en agurkevarietet. Oftest anvendes de modne, gullige asieagurker. Størrelsen varierer mellem ½ og 2½ kg.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Asier er en agurkevarietet. Oftest anvendes de modne, gullige asieagurker. Størrelsen varierer mellem ½ og 2½ kg.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asier.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Asparges, grønne</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asparges-groenne.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asparges-groenne.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[I mere end 2000 år har man dyrket asparges i landene omkring Middelhavet. I 1500-tallet blev det en populær spise i Frankrig og England. Asparges indeholder svovlholdige bestanddele, som udskilles i urinen og kan give en lettere ubehagelig lugt allerede 15-30 min efter indtagelse. Det er aspargesplantens unge skud der anvendes. Asparges er ethylenfølsomme.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>I mere end 2000 år har man dyrket asparges i landene omkring Middelhavet. I 1500-tallet blev det en populær spise i Frankrig og England.<br />
Asparges indeholder svovlholdige bestanddele, som udskilles i urinen og kan give en lettere ubehagelig lugt allerede 15-30 min efter indtagelse.<br />
Det er aspargesplantens unge skud der anvendes.<br />
Asparges er ethylenfølsomme.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asparges-groenne.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Agurk, drue</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/agurk-drue.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/agurk-drue.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Drueagurk kaldes også sylteagurk. Det er en lille, grøn og umoden agurk (3-8 cm lang), som er fast og knudret. Drueagurken er ikke kun en syltet agurk af bestemt størrelse, men også en bestemt art indenfor agurkefamilien; den Vestindiske eller Burr agurken (Cucumis Anguria), der frembringer en noget mindre agurk end haveagurken. Nogle syltede agurker [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Drueagurk kaldes også sylteagurk. Det er en lille, grøn og umoden agurk (3-8 cm lang), som er fast og knudret. Drueagurken er ikke kun en syltet agurk af bestemt størrelse, men også en bestemt art indenfor agurkefamilien; den Vestindiske eller Burr agurken (Cucumis Anguria), der frembringer en noget mindre agurk end haveagurken. Nogle syltede agurker kommer fra den vestindiske agurk, men de fleste kommer fra haveagurken.</p>
<p>Cucumis sativus, stammer fra Asien og har været kendt i Danmark siden det 16. århundrede. Arten er den samme som asie, men frugtform og størrelse adskiller de to produkter.</p>
<p>Drueagurkerne høstes før modenhed efter størrelse. Herefter syltes de i eddike og kaldes bla. <em>cornichoner.</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/agurk-drue.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Aubergine</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/aubergine.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/aubergine.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Aubergine stammer fra Sydøstasien og kom til vesten i 1500-tallet. Navnet &#8220;eggplant&#8221; stammer fra 1700-tallet hvor nogle af de europæiske arter lignede gåseæg i størrelse og farve. I dag findes der stadig arter som er hvide eller gullige og minder om hønseæg. Aubergine er et stort ovalt bær på 10-20 cm. Den er glat og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Aubergine stammer fra Sydøstasien og kom til vesten i 1500-tallet. Navnet &#8220;eggplant&#8221; stammer fra 1700-tallet hvor nogle af de europæiske arter lignede gåseæg i størrelse og farve.<br />
I dag findes der stadig arter som er hvide eller gullige og minder om hønseæg.</p>
<p>Aubergine er et stort ovalt bær på 10-20 cm. Den er glat og glinsende og den mest almindelige farve er mørkviolet. Frugtkødet er hvidt, let svampet og kan have en let ubehagelig smag, men den bliver mere behagelig og blød ved tilberedning.<br />
Aubergine suger meget fedtstof. Det kan begrænses, hvis de steges i ovnen penslet med lidt olie.<br />
Aubergine er ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/aubergine.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Asparges, hvide</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asparges-hvide.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asparges-hvide.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Hvide asparges er grønne asparges, som har været dækket med jord, så væksten foregår i mørke. Herved bliver de blege, saftige og skøre. Asparges er ethylenfølsomme.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvide asparges er grønne asparges, som har været dækket med jord, så væksten foregår i mørke. Herved bliver de blege, saftige og skøre.<br />
Asparges er ethylenfølsomme.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/asparges-hvide.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Avocado</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/avocado.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/avocado.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Avocado stammer fra Sydamerika. Den kom til Europa i starten af 1500-tallet og videre til Asien i midten af 1700-tallet. Det er et stort, pæreformet bær med et enkelt kugleformet frø, og farven kan variere mellem mørkegrøn, brungrøn og brunsort afhængig af sort.Frugtkødet, der indeholder 20-30% fedt, har en smøragtig konsistens og en nøddeagtig smag. Moden [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Avocado stammer fra Sydamerika. Den kom til Europa i starten af 1500-tallet og videre til Asien i midten af 1700-tallet.<br />
Det er et stort, pæreformet bær med et enkelt kugleformet frø, og farven kan variere mellem mørkegrøn, brungrøn og brunsort afhængig af sort.Frugtkødet, der indeholder 20-30% fedt, har en smøragtig konsistens og en nøddeagtig smag. Moden avocado skal give efter ved et let tryk. Umoden avocado kan eftermodne ved rumtemperatur.</p>
<p>Avocado er ethylenfølsom og frugtkødet oxiderer let, men brunfarvningen kan forhindres ved at tilsætte citronsaft efter den er skrællet.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/avocado.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Bladbede</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/bladbede.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/bladbede.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Bladbede eller sølvbede har skinnende, grønne, ribbede blade og stængelen kan være hvid over i gul eller rødlig. Smagen er en anelse bitter. Unge blade bruges som spinat, såvel rå som kogt. Bladbede indeholder oxalsyre.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Bladbede eller sølvbede har skinnende, grønne, ribbede blade og stængelen kan være hvid over i gul eller rødlig. Smagen er en anelse bitter. Unge blade bruges som spinat, såvel rå som kogt. Bladbede indeholder oxalsyre.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/bladbede.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Bladselleri</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/bladselleri.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/bladselleri.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Bladselleri menes at stamme fra Grækenland eller landene omkring Middelhavet. Man kan bla. i Homers Illiade læse om heste der græsser på marker med vild selleri. Det er en 2-årig plante, der er nært beslægtet med rodselleri, men som ikke danner en knold. Bladselleri har gulgrønne, kødfulde bladstilke med en fast konsistens. Stilkens lugt og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Bladselleri menes at stamme fra Grækenland eller landene omkring Middelhavet. Man kan bla. i Homers Illiade læse om heste der græsser på marker med vild selleri.</p>
<p>Det er en 2-årig plante, der er nært beslægtet med rodselleri, men som ikke danner en knold.<br />
Bladselleri har gulgrønne, kødfulde bladstilke med en fast konsistens. Stilkens lugt og smag minder om knoldselleri, men er meget mildere.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/bladselleri.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Blomkål</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/blomkaal.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/blomkaal.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Blomkål har været dyrket i vesten siden 1600-tallet og som kogt grøntsag har den været en af de mest almindelige. Blomkål består af en mængde blomsterknopper, som sidder samlet i buketter omkring stokken. Et blomkålshoved er derfor en kraftig omdannet blomsterstand. Romanesco er en blanding af broccoli og blomkål og har meget dekorative lysegrønne hoveder. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Blomkål har været dyrket i vesten siden 1600-tallet og som kogt grøntsag har den været en af de mest almindelige.</p>
<p>Blomkål består af en mængde blomsterknopper, som sidder samlet i buketter omkring stokken. Et blomkålshoved er derfor en kraftig omdannet blomsterstand.</p>
<p>Romanesco er en blanding af broccoli og blomkål og har meget dekorative lysegrønne hoveder. Smagen er mild og en anelse sødere.<br />
Blomkål er ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/blomkaal.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Broccoli</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/broccoli.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/broccoli.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 17 Jul 2010 09:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Broccoli har været kendt i Middelhavsområdet siden Romerriget. Mange tror at den stammer fra Italien, men den kommer oprindeligt fra Lilleasien. I 1500-tallet blev den introduceret i Frankrig af Catharine de Medici af Tuscany, som havde taget den med sammen med hendes italienske kok. Broccoli er i slægt med blomkål, men blomsterstanden er løsere bygget. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Broccoli har været kendt i Middelhavsområdet siden Romerriget. Mange tror at den stammer fra Italien, men den kommer oprindeligt fra Lilleasien.<br />
I 1500-tallet blev den introduceret i Frankrig af Catharine de Medici af Tuscany, som havde taget den med sammen med hendes italienske kok.</p>
<p>Broccoli er i slægt med blomkål, men blomsterstanden er løsere bygget. Det er de opsvulmede blomsterstilke og de grønne blomsterknopper, der spises.<br />
Broccoli er ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/broccoli.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Batat</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/batat.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/batat.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 16 Mar 2010 20:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Grøntsager]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Batat kaldes også en sød kartoffel, da den indeholder 6-8 % sukkerarter. Den stammer fra Sydamerika og er en fjern slægtning til den almindelige kartoffel, og en endnu fjernere slægtning til Yams&#8217;en. Batat bliver ofte fejlagtigt kaldet yams og omvendt.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Batat kaldes også en sød kartoffel, da den indeholder 6-8 % sukkerarter.<br />
Den stammer fra Sydamerika og er en fjern slægtning til den almindelige kartoffel, og en endnu fjernere slægtning til Yams&#8217;en.<br />
Batat bliver ofte fejlagtigt kaldet yams og omvendt.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/groentsager/batat.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

