<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Råvareguiden &#187; Krydderurter</title>
	<atom:link href="http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.raavareguiden.dk</link>
	<description>Din guide til opbevaring, næringsindhold, anvendelse og meget mere for grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter</description>
	<lastBuildDate>Wed, 25 Jan 2012 20:58:25 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3</generator>
		<item>
		<title>Timian</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/timian.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/timian.html#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 23 Jul 2010 09:16:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Timian stammer fra Middelhavområdet og bredte sig i Middelalderen til resten af Europa. Ægypterne brugte timian i balsameringsprocessen. Det er bladene og de unge skud som anvendes, og de klippes af lige inden planten blomstrer.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Timian stammer fra Middelhavområdet og bredte sig i Middelalderen til resten af Europa. Ægypterne brugte timian i balsameringsprocessen.<br />
Det er bladene og de unge skud som anvendes, og de klippes af lige inden planten blomstrer.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/timian.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Rosmarin</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/rosmarin.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/rosmarin.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Rosmarin stammer fra Middelhavsområdet og dyrkes idag i de fleste lande omkring Middelhavet. Navnet rosmarin menes at stamme fra det latinske Rosmarinus, som betyder &#8220;havets dug&#8221;. Rosmarinens grannålelignende blade mister ikke smagen ved tilberedning, som mange andre bladurter. Og tørret er den kraftigere i brug end den friske.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Rosmarin stammer fra Middelhavsområdet og dyrkes idag i de fleste lande omkring Middelhavet.<br />
Navnet rosmarin menes at stamme fra det latinske Rosmarinus, som betyder &#8220;havets dug&#8221;.</p>
<p>Rosmarinens grannålelignende blade mister ikke smagen ved tilberedning, som mange andre bladurter. Og tørret er den kraftigere i brug end den friske.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/rosmarin.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Purløg</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/purloeg.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/purloeg.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Purløg er den mindste art indenfor løgfamilien. Oprindelsen er ukendt, men den kan findes i både Europa, Asien og Nordamerika. Purløg dyrkes hovedsageligt for de aflange, hule blade, der er velegnede som krydderurt, da de har en mildere smag end almindelige løg]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Purløg er den mindste art indenfor løgfamilien.<br />
Oprindelsen er ukendt, men den kan findes i både Europa, Asien og Nordamerika.<br />
Purløg dyrkes hovedsageligt for de aflange, hule blade, der er velegnede som krydderurt, da de har en mildere smag end almindelige løg</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/purloeg.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Oregano</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/oregano.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/oregano.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 19:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Oregano stammer fra Middelhavsområdet, sandsynligvis fra Grækenland. Den er i dag udbredt over det meste af Europa, og den kan også findes i naturen herhjemme. Ordet oregano stammer fra det græske og betyder &#8220;bjergets glæde&#8221;. Oregano er en 40-60 cm høj plante af læbeblomstfamilien, der er nært beslægtet med merian og kendt i hele verden [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Oregano stammer fra Middelhavsområdet, sandsynligvis fra Grækenland.<br />
Den er i dag udbredt over det meste af Europa, og den kan også findes i naturen herhjemme.<br />
Ordet oregano stammer fra det græske og betyder &#8220;bjergets glæde&#8221;.</p>
<p>Oregano er en 40-60 cm høj plante af læbeblomstfamilien, der er nært beslægtet med merian og kendt i hele verden som det ultimative pizzakrydderi.<br />
Da oregano bibeholder sin smag og aroma er den anvendelig både frisk og tørret.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/oregano.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Merian</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/merian.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/merian.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Merian stammer fra Middelhavsområdet og blev allerede dyrket af de gamle egyptere som både medicin- og krydderurt. De gamle grækere og romere gav de nygifte par en krans af merian, som skulle symbolisere kærlighed, ære og glæde. Det er en urt, som på den ene side behøver et varmt klima for at få sin kraftige [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Merian stammer fra Middelhavsområdet og blev allerede dyrket af de gamle egyptere som både medicin- og krydderurt.<br />
De gamle grækere og romere gav de nygifte par en krans af merian, som skulle symbolisere kærlighed, ære og glæde.<br />
Det er en urt, som på den ene side behøver et varmt klima for at få sin kraftige aroma, men som mister en del duft og smag når den tørres.<br />
Merian er meget anvendt i både det franske og engelske køkken.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/merian.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mynte, grøn</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-groen.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-groen.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Der eksisterer mere end 100 myntearter og krydsninger mellem dem. Det har resulteret i en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have mange navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynter. Den grønne mynte stammer fra Vestasien og Sydeuropa og har siden oldtiden været anvendt som både læge- og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Der eksisterer mere end 100 myntearter og krydsninger mellem dem. Det har resulteret i en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have mange navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynter.</p>
<p>Den grønne mynte stammer fra Vestasien og Sydeuropa og har siden oldtiden været anvendt som både læge- og krydderplante.<br />
Det er en frisk, grøn staude af læbeblomstfamilien med små, lilla blomster i krans.<br />
Bladene har en fin, dæmpet smag af mynte, der egner sig godt i sammenkogte retter og farsretter, hvor den giver maden et friskt pift.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-groen.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mynte, peber</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-peber.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-peber.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Der eksisterer mere end 100 myntearter og krydsninger mellem dem. Det har resulteret i en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have mange navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynter. Pebermynte har bløde, grønne blade og kan kendes på at hvert blad har sin egen stilk, i modsætning [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Der eksisterer mere end 100 myntearter og krydsninger mellem dem. Det har resulteret i en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have mange navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynter.</p>
<p>Pebermynte har bløde, grønne blade og kan kendes på at hvert blad har sin egen stilk, i modsætning til grøn mynte hvor bladene sidder på hovedstilkene.<br />
Den er en krydsning mellem grøn mynte og vandmynte, og den har en kraftig duft af menthol. Det er som regel denne plante som bruges som smags- og duftforstærker i bla. slik og tandpasta.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-peber.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mynte, svejtsisk</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-svejtsisk.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-svejtsisk.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Der eksisterer mere end 100 myntearter og krydsninger mellem dem. Det har resulteret i en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have mange navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynter. Svejtsisk mynte er endnu en variant af mynte, der adskiller sig fra de øvrige ved at have bordeauxfarvede [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Der eksisterer mere end 100 myntearter og krydsninger mellem dem. Det har resulteret i en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have mange navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynter.</p>
<p>Svejtsisk mynte er endnu en variant af mynte, der adskiller sig fra de øvrige ved at have bordeauxfarvede blade og en frisk, kraftig smag af mynte.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/mynte-svejtsisk.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Salvie</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/salvie.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/salvie.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Salvie stammer fra Sydeuropa og Middelhavsområdet. Det er plantens unge, grålige blade, der benyttes som krydderurt. Den har en let bitter, krydret og gennemtrængende smag og skal anvendes med måde.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Salvie stammer fra Sydeuropa og Middelhavsområdet. Det er plantens unge, grålige blade, der benyttes som krydderurt. Den har en let bitter, krydret og gennemtrængende smag og skal anvendes med måde.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/salvie.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Sar</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/sar.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/sar.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Sar stammer fra Sydøsteuropa og det centrale Asien. Sar ligner timian i udseende og har en aromatisk duft og en smag af peber. Den er god til at fremhæve smagen af bønner og andre bælgplanter og i kålretter dæmper den kållugten. Den er meget anvendelig som pebererstatning.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Sar stammer fra Sydøsteuropa og det centrale Asien.<br />
Sar ligner timian i udseende og har en aromatisk duft og en smag af peber.<br />
Den er god til at fremhæve smagen af bønner og andre bælgplanter og i kålretter dæmper den kållugten.<br />
Den er meget anvendelig som pebererstatning.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/sar.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Raps</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/raps.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/raps.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Raps er en etårig urt, hvis frø indeholder ca. 40 % olie og har karakteristiske gule blomster. Der findes to varianter af raps, vårraps og vinterraps. Olien, der presses ud af rapsplantens små, sorte frø anvendes dels til madolie og dels til brændsel.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Raps er en etårig urt, hvis frø indeholder ca. 40 % olie og har karakteristiske gule blomster. Der findes to varianter af raps, vårraps og vinterraps.<br />
Olien, der presses ud af rapsplantens små, sorte frø anvendes dels til madolie og dels til brændsel.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/raps.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Persille</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/persille.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/persille.html#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 21 Jul 2010 21:26:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Persille stammer fra Sydøsteuropa og blev populær i Nordeuropa i Middelalderen. Der findes to typer bladpersille; kruspersille (P. crispum) og bredbladet persille (P. neapolitanum). Smag og anvendelse for de to typer er næsten identiske. I den bredbladet persille er smagen kraftigere på grund af et højere indhold af essentielle olier.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Persille stammer fra Sydøsteuropa og blev populær i Nordeuropa i Middelalderen.<br />
Der findes to typer bladpersille; kruspersille (P. crispum) og bredbladet persille (P. neapolitanum). Smag og anvendelse for de to typer er næsten identiske. I den bredbladet persille er smagen kraftigere på grund af et højere indhold af essentielle olier.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/persille.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Dild</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/dild.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/dild.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Dild stammer oprindeligt fra det sydlige Asien, men har været dyrket omkring Middelhavet siden oldtiden som både medicin- og krydderplante. Det er en 80-120 cm høj plante af skærmplantefamilien med dobbelt fjersnitdelte blade og gule blomster i skærme. Den karakteristiske dildsmag skyldes indholdet af dildolier, der gør plantens blade eminente som det grønne drys og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Dild stammer oprindeligt fra det sydlige Asien, men har været dyrket omkring Middelhavet siden oldtiden som både medicin- og krydderplante.<br />
Det er en 80-120 cm høj plante af skærmplantefamilien med dobbelt fjersnitdelte blade og gule blomster i skærme.</p>
<p>Den karakteristiske dildsmag skyldes indholdet af dildolier, der gør plantens blade eminente som det grønne drys og i fiskeretter og saucer.<br />
Dild er meget ethylenfølsom.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/dild.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Dild, skærm</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/dild-skaerm.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/dild-skaerm.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Skærmdild har som navnet antyder store blomsterskærme. Frøene høstes ved at klippe skærmen af når frøene er modne. Skærmen vendes på hovedet i en papirspose og placeres et lunt sted i ca. en uge. Herefter har frøene løsnet sig fra skærmen, sidder der stadig nogle fast, kan man lige ryste resten løs. Opbevar frøene i [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Skærmdild har som navnet antyder store blomsterskærme.<br />
Frøene høstes ved at klippe skærmen af når frøene er modne. Skærmen vendes på hovedet i en papirspose og placeres et lunt sted i ca. en uge. Herefter har frøene løsnet sig fra skærmen, sidder der stadig nogle fast, kan man lige ryste resten løs.<br />
Opbevar frøene i en lufttæt beholder.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/dild-skaerm.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Estragon, russisk</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/estragon-russisk.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/estragon-russisk.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Den russiske estragon er i familie med den franske, men bør ikke anvendes til madlavning. Den har en meget svag estragonsmag i forhold til den franske, som er kraftig i smagen og meget mere aromatisk. Den russiske estragon bliver desværre ofte solgt i stedet for den ordentlige franske. Den russiske danner nemlig frø og kan [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Den russiske estragon er i familie med den franske, men bør ikke anvendes til madlavning. Den har en meget svag estragonsmag i forhold til den franske, som er kraftig i smagen og meget mere aromatisk.<br />
Den russiske estragon bliver desværre ofte solgt i stedet for den ordentlige franske. Den russiske danner nemlig frø og kan sås, hvorimod den franske skal stiklineformeres, hvad der er langt mere besværligt.</p>
<p>Så hvis du skal bruge frisk estragon, så få fat i den fine franske sort. Den er bedst.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/estragon-russisk.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Hjulkrone</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/hjulkrone.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/hjulkrone.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Hjulkrone stammer oprindeligt fra Spanien og har grønne hårede blade og stjerneformede himmelblå blomster. Bladene har en mild smag af agurk og er derfor bedste egnet til friske salater, men kan også bruges til the, suppe og dessert sirup. Blomsterne har også en sød honninglignende smag og kan bruges til hjemmelavet urtethe og dekorering af [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hjulkrone stammer oprindeligt fra Spanien og har grønne hårede blade og stjerneformede himmelblå blomster.<br />
Bladene har en mild smag af agurk og er derfor bedste egnet til friske salater, men kan også bruges til the, suppe og dessert sirup.<br />
Blomsterne har også en sød honninglignende smag og kan bruges til hjemmelavet urtethe og dekorering af desserter.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/hjulkrone.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Humle</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/humle.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/humle.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Den første dokumenterede dyrkning af humle stammer fra år 736 i Hallertau-regionen i Tyskland. De producerer idag 25% af verdens humleproduktion. I 1500-tallet blev humle introduceret i England.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Den første dokumenterede dyrkning af humle stammer fra år 736 i Hallertau-regionen i Tyskland.<br />
De producerer idag 25% af verdens humleproduktion.<br />
I 1500-tallet blev humle introduceret i England.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/humle.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ingefær</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/ingefaer.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/ingefaer.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Ingefær menes at stamme fra Sydkina og har derfra spredt sig til Indien, Afrika og Caribien af arabiske købmænd. Unge ingefærrødder er saftige og har en meget mild smag, hvilket gør at de ofte bliver syltet i eddike eller sherry som lækkerbisken, eller bare brugt i tilberedningen af andet mad. Ældre ingefærrødder er meget mere [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Ingefær menes at stamme fra Sydkina og har derfra spredt sig til Indien, Afrika og Caribien af arabiske købmænd.<br />
Unge ingefærrødder er saftige og har en meget mild smag, hvilket gør at de ofte bliver syltet i eddike eller sherry som lækkerbisken, eller bare brugt i tilberedningen af andet mad.</p>
<p>Ældre ingefærrødder er meget mere tørre og har meget seje fibre. Saften fra ældre ingefærrødder har en meget stærk smag, og bruges meget i kinesisk madlavning til at skjule andre stærke smagsstoffer, såsom lammekød og fisk.<br />
I vestlig madlavning bliver ingefær mest anvendt til søde sager, såsom Ginger ale (ingefærøl), småkager, slik og kager, men bliver mere og mere almindelig i resten af køkkenet.<br />
Tørret ingefærspulver har en meget skarp smag, der ikke minder meget om frisk ingefær. Af denne grund bør man ikke anvende en af de to former for ingefær som erstatning for den anden.</p>
<p>Det er bevist at ingefær er effektivt mod kvalme forårsaget af blandt andet transportsyge. Ingefærroden indeholder også mange antioxidanter, og pulveriseret tørret ingefær anvendes i medicinske piller.<br />
Drikken Ginger ale har også altid været anbefalet mod kvalme i de lande hvor det er blevet brygget.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/ingefaer.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Karse</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/karse.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/karse.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Karse stammer fra Vest- eller Centralafrika, hvor man stadig kan finde den som en vild plante. Karse er en hurtigvoksende, spiselig plante i familie med brøndkarse og raps og deler deres kraftige, peberagtige smag og aroma. Det er kimplantens friske blade der anvendes. De orange blomsterne fra de ældre planter kan anvendes til dekorativ brug.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Karse stammer fra Vest- eller Centralafrika, hvor man stadig kan finde den som en vild plante.<br />
Karse er en hurtigvoksende, spiselig plante i familie med brøndkarse og raps og deler deres kraftige, peberagtige smag og aroma.<br />
Det er kimplantens friske blade der anvendes.<br />
De orange blomsterne fra de ældre planter kan anvendes til dekorativ brug.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/karse.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Krydderkarse</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/krydderkarse.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/krydderkarse.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Krydderkarse er kimplanter (spirer) af gule og sorte sennepsfrø. Kaldes også sennepskarse, og bruges som grønt drys]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Krydderkarse er kimplanter (spirer) af gule og sorte sennepsfrø. Kaldes også sennepskarse, og bruges som grønt drys</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/krydderkarse.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Løvstikke</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/loevstikke.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/loevstikke.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 17:56:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Løvstikke stammer oprindeligt fra Persien og har været dyrket siden oldtiden. Det er en kraftigtvoksende plante af skærmplantefamilien, der hurtigt bliver flere meter høj. Bladene er fjersnitdelte og blomsterne gule i store skærme. Bladene har en kraftig smag af suppeurt og skal anvendes med forsigtighed. Til gengæld giver løvstikke smag af både selleri, pastinak, porre [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Løvstikke stammer oprindeligt fra Persien og har været dyrket siden oldtiden.<br />
Det er en kraftigtvoksende plante af skærmplantefamilien, der hurtigt bliver flere meter høj. Bladene er fjersnitdelte og blomsterne gule i store skærme.<br />
Bladene har en kraftig smag af suppeurt og skal anvendes med forsigtighed. Til gengæld giver løvstikke smag af både selleri, pastinak, porre og persillerod på en gang, og smagen går ikke tabt under kogning.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/loevstikke.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Basilikum, grøn</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/basilikum-groen.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/basilikum-groen.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 07:16:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Basilikum stammer fra Indien og har været kendt i Sydeuropa fra 2000 f.Kr. Først i nyere tid har anvendelsen af planten bredt sig til Vesteuropa. Basilikum er 40-60 cm høje planter i læbeblomstfamilien med helrandede, saftige blade og hvide blomster i aks. Rød og grøn basilikum er to varianter af samme planteart og har stort [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Basilikum stammer fra Indien og har været kendt i Sydeuropa fra 2000 f.Kr. Først i nyere tid har anvendelsen af planten bredt sig til Vesteuropa.</p>
<p>Basilikum er 40-60 cm høje planter i læbeblomstfamilien med helrandede, saftige blade og hvide blomster i aks.<br />
Rød og grøn basilikum er to varianter af samme planteart og har stort set alle egenskaber til fælles bortset fra bladenes farve, der er henholdsvis friskgrøn og dybt rødviolet.<br />
Dog kan den rødbladede type have en lidt kraftigere smag end den grønne.<br />
Det er de unge, blomsterløse skud og blade, der anvendes for deres gennemtrængende men elegant krydrede smag, der egner sig til mangt og meget.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/basilikum-groen.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Basilikum, rød</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/basilikum-roed.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/basilikum-roed.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 07:16:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Basilikum stammer fra Indien og har været kendt i Sydeuropa fra 2000 f.Kr. Først i nyere tid har anvendelsen af planten bredt sig til Vesteuropa. Basilikum er 40-60 cm høje planter i læbeblomstfamilien med helrandede, saftige blade og hvide blomster i aks. Rød og grøn basilikum er to varianter af samme planteart og har stort [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Basilikum stammer fra Indien og har været kendt i Sydeuropa fra 2000 f.Kr. Først i nyere tid har anvendelsen af planten bredt sig til Vesteuropa.</p>
<p>Basilikum er 40-60 cm høje planter i læbeblomstfamilien med helrandede, saftige blade og hvide blomster i aks.<br />
Rød og grøn basilikum er to varianter af samme planteart og har stort set alle egenskaber til fælles bortset fra bladenes farve, der er henholdsvis friskgrøn og dybt rødviolet.<br />
Dog kan den rødbladede type have en lidt kraftigere smag end den grønne.<br />
Det er de unge, blomsterløse skud og blade, der anvendes for deres gennemtrængende men elegant krydrede smag, der egner sig til mangt og meget.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/basilikum-roed.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Brøndkarse</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/broendkarse.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/broendkarse.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 07:16:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Brøndkarse findes som vildtvoksende urt over det meste af Europa inkl. Danmark. Den dyrkede form, der dyrkes i store mængder i kultur, nedstammer fra den vilde og er egentlig en sumpplante af korsblomstfamilien. Stænglerne er 10-15 cm lange og bærer hvide blomster. De saftige, glatte, runde blade spises rå. De er dekorative og har en [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Brøndkarse findes som vildtvoksende urt over det meste af Europa inkl. Danmark. Den dyrkede form, der dyrkes i store mængder i kultur, nedstammer fra den vilde og er egentlig en sumpplante af korsblomstfamilien.<br />
Stænglerne er 10-15 cm lange og bærer hvide blomster.<br />
De saftige, glatte, runde blade spises rå. De er dekorative og har en pikant smag.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/broendkarse.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Citronmelisse</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/citronmelisse.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/citronmelisse.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 07:16:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Citronmelisse kaldes også hjertensfryd. Den stammer oprindeligt fra Mellemøsten, men araberne tog den med til Italien og Spanien, og munkene sørgede for at den blev udbredt til resten af Europa. Det er en 50-60 cm høj staude af læbeblomstfamilien med friskgrønne, stivhårede, hjerteformede blade og små hvide blomster. Hele planten har en frisk, aromatisk duft [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Citronmelisse kaldes også hjertensfryd. Den stammer oprindeligt fra Mellemøsten, men araberne tog den med til Italien og Spanien, og munkene sørgede for at den blev udbredt til resten af Europa.</p>
<p>Det er en 50-60 cm høj staude af læbeblomstfamilien med friskgrønne, stivhårede, hjerteformede blade og små hvide blomster.</p>
<p>Hele planten har en frisk, aromatisk duft af citron og mynte, og det er især de unge skud og blade, der anvendes før den begynder at blomstre.<br />
Smagen er frisk og citronagtig og kan bruges i alle retter, hvor et pift af citron hører hjemme.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/citronmelisse.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Citrongræs</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/citrongraes.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/citrongraes.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 07:16:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Citrongræs stammer fra Asien, men bruges i dag i det meste af verden. Udover asiatiske retter, kan den bruges i alle de opskrifter hvor man ellers ville bruge citron. Den dyrkes også pga. sit indhold af citronolier, som anvendes af parfumeindustrien til bla. sæbe, myggespray og stearinlys.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Citrongræs stammer fra Asien, men bruges i dag i det meste af verden. Udover asiatiske retter, kan den bruges i alle de opskrifter hvor man ellers ville bruge citron.<br />
Den dyrkes også pga. sit indhold af citronolier, som anvendes af parfumeindustrien til bla. sæbe, myggespray og stearinlys.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/citrongraes.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Timian, citron</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/timian-citron.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/timian-citron.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 20 Jul 2010 07:16:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Citron-timian er en lav, stedsegrøn timian-art, der er nært beslægtet med den almindelige timian og stammer lige som denne fra Middelhavsområdet. Den er karakteriseret ved små blanke blade og lyslilla blomster og en aromatisk krydret duft af timian og citron.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Citron-timian er en lav, stedsegrøn timian-art, der er nært beslægtet med den almindelige timian og stammer lige som denne fra Middelhavsområdet.<br />
Den er karakteriseret ved små blanke blade og lyslilla blomster og en aromatisk krydret duft af timian og citron.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/timian-citron.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Brændenælde</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/braendenaelde.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/braendenaelde.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://192.168.1.5/krydderurter/br%c3%a6nden%c3%a6lde/</guid>
		<description><![CDATA[Siden tidernes morgen er brændenælden blevet brugt som lægeplante. De romerske soldater brugte den til at massere deres ømme ben og fremme blodcirkulationen. I Middelalderen blev de af munkene brugt til afkog og udtræk. Brændenælden er rig på vitaminer og mineraler, hvilket gør den til en sund næringskilde.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Siden tidernes morgen er brændenælden blevet brugt som lægeplante.<br />
De romerske soldater brugte den til at massere deres ømme ben og fremme blodcirkulationen.<br />
I Middelalderen blev de af munkene brugt til afkog og udtræk.<br />
Brændenælden er rig på vitaminer og mineraler, hvilket gør den til en sund næringskilde.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/braendenaelde.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mælkebøtte</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/maelkeboette.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/maelkeboette.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 18 Jul 2010 07:52:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Mælkebøtten har i mange århundreder været brugt som lægeplante. Bla. har den været anvendt som vanddrivende middel eller mod nyrelidelser, diarre og sur opstød. Og man ved idag at mælkebøtten har en gavnlig effekt på fordøjelsen. Mælkebøtten er en vildtvoksende plante, hvis unge, friske blade, gule blomster og roden kan anvendes.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Mælkebøtten har i mange århundreder været brugt som lægeplante. Bla. har den været anvendt som vanddrivende middel eller mod nyrelidelser, diarre og sur opstød. Og man ved idag at mælkebøtten har en gavnlig effekt på fordøjelsen.</p>
<p>Mælkebøtten er en vildtvoksende plante, hvis unge, friske blade, gule blomster og roden kan anvendes.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/maelkeboette.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Koriander</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koriander.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koriander.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 05 Apr 2010 21:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Koriander stammer fra Sydvestasien. Smagen af bladene er aromatisk og krydret og er et uundværligt krydderi i det asiatiske køkken. Det er en 50-70 cm høj plante af skærmplantefamilien med fjersnitdelte blade og lette skærme af blomster med hvide og blegrosa farver efterfulgt af kuglerunde frugter, der først er grønne siden sorte. Koriander mister smagen [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Koriander stammer fra Sydvestasien. Smagen af bladene er aromatisk og krydret og er et uundværligt krydderi i det asiatiske køkken.</p>
<p>Det er en 50-70 cm høj plante af skærmplantefamilien med fjersnitdelte blade og lette skærme af blomster med hvide og blegrosa farver efterfulgt af kuglerunde frugter, der først er grønne siden sorte.<br />
Koriander mister smagen ved varme og skal derfor først tilsættes den varme ret lige inden servering.</p>
<p>Korianderfrø tørres og anvendes som krydderi. Det er bla. en vigtig bestanddel i garam masala.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koriander.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Kørvel</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koervel.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koervel.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 05 Apr 2010 21:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Kørvel menes at stamme fra Sydeuropa eller Kaukasus-området. Det er en populær urt i Central- og Vesteuropa, hvor den bla. bruges i supper, salater og fiskeretter. Smagen er sød og aromatisk og minder svagt om en blanding mellem persille og anis.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div id="gId-clear">Kørvel menes at stamme fra Sydeuropa eller Kaukasus-området.</div>
<div id="gId-desc">
<div>Det er en populær urt i Central- og Vesteuropa, hvor den bla. bruges i supper, salater og fiskeretter. Smagen er sød og aromatisk og minder svagt om en blanding mellem persille og anis.</div>
</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koervel.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Kørvel, spansk</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koervel-spansk.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koervel-spansk.html#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 05 Apr 2010 21:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Spansk kørvel er af vesteuropæisk oprindelse og er almindelig i dele af Vesteuropa, hovedsagelig Skandinavien. Den spanske kørvel ligner den almindelige kørvel i udseende, og den kraftige duft minder om en blanding af lakrids og anis.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Spansk kørvel er af vesteuropæisk oprindelse og er almindelig i dele af Vesteuropa, hovedsagelig Skandinavien. Den spanske kørvel ligner den almindelige kørvel i udseende, og den kraftige duft minder om en blanding af lakrids og anis.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/koervel-spansk.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Estragon, fransk</title>
		<link>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/estragon-fransk.html</link>
		<comments>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/estragon-fransk.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 03 Apr 2010 21:56:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Råvareguiden - Henriette Hansen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Krydderurter]]></category>

		<guid isPermaLink="false"></guid>
		<description><![CDATA[Estragonen er en 100-125 cm høj plante af kurveblomstfamilien med smalle, lancetformede, mørkegrønne blade og uanselige blomster. Den franske estragon er i familie med den russiske, men den bør ikke anvendes som erstatning for den franske. Det er de unge skud og blade, der anvendes som en meget aromatisk og velsmagende krydderurt med en sødlig, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Estragonen er en 100-125 cm høj plante af kurveblomstfamilien med smalle, lancetformede, mørkegrønne blade og uanselige blomster.<br />
Den franske estragon er i familie med den russiske, men den bør ikke anvendes som erstatning for den franske.<br />
Det er de unge skud og blade, der anvendes som en meget aromatisk og velsmagende krydderurt med en sødlig, let lakridsagtig smag.<br />
Det er estragonen som giver den velkendte smag til bearnaisesauce.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.raavareguiden.dk/krydderurter/estragon-fransk.html/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

