www.raavareguiden.dk
Din guide til opbevaring, næringsindhold, anvendelse og meget mere for grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter
Champignon vokser vildt i skove og på marker mange steder i hele verden og den har været indsamlet til spisebrug siden oldtiden.
En egentlig erhvervsmæssig dyrkning af svampen blev taget op i Frankrig i 1700-tallet, mens de første spæde danske forsøg blev indledt midt i 1800-tallet. Fra 1950’erne tog dyrkningen for alvor fart herhjemme.
Den brune champignonen ligner den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
I nogle lande kaldes den også “Baby bella”, da den brune champignon egentlig er en ‘umoden’ portobello. Portobello’en blev i 80′erne en ny og smart måde at sælge de brune champignoner, som var blevet for store.
Holdbarhed
3-4 dage ved 8-10 grader
Anvendelse
Roden skæres af, og kan skylles under rindene vand hvis der er meget jord på. De lægges herefter til afdrypning i sigte eller lægges til tørre på et viskestykke. De brunfarves let efter rensning. Svampe må aldrig ligge i vand, da mange af smagstofferne er vandopløselige og derfor vil forsvinde.
Svind: ca 10%
Champignon har en mild svampesmag og kan anvendes både frisk i salater og tilberedt i sammenkogte retter, ristet som tilbehør i supper, sovse og mange andre sammenhænge.
Frysning
Egnet. Skivede champignoner kan fryses direkte eller smørdampes og bør kun anvendes i sammenkogte retter efter optøning. De kan blive seje. Kan kun opbevares i max 3 måneder pga. smørret.