Der er stor forskel på vilde enoki og dyrkede enoki. Den vilde har korte stængler og er mere brun i farven. Hvorimod manipulation af lys, ilt og temperatur har frembragt den lange, hvide svamp med de små hatte.

Den har en lys til mørkbrun hat og er som regel 2-4 cm i diameter. Hatten har lyse lameller og kødet er fast og hvidt. Shiitake vokser i klynger på træer, såsom eg, kastanie og bøgetræ.

Den er almindelig i det meste af Asien og benyttes meget i sammenkogte retter.
Stokken bruges sjældent da den er sejere end hatten og kræver længere kogetid. Men den er en god smagsgiver til fonder.

Shiitake sælges i det meste af verden, både frisk og tørret.

Kejserhat har en rund, porøs, brunlig 3-5 cm stor hat på en tyk grålig hvid stok.
Den har en karakteristisk kødfuld konsistens og en let nøddeagtig smag.

Spiselig Morkel vokser på muldjord i lerede eller kalkrige løvskove, parker, kirkegårde og haver fra slutningen af april til begyndelsen af juni alt efter vejret. Man finder den også tit i bevoksninger på fæstningsanlæg.

Forvekslingsmuligheder er bla. kegle-morkel, der har en kegleformet hat. Den er også spiselig.
På sandjord under nåletræer vokser en meget giftig dobbeltgænger: Spiselig Stenmorkel. Dens hat er hjerneagtigt snoet og ikke kamret.

Sommerrørhat vokser i løvskov, især under bøg på morbund. Det eneste problem er, at svampemyggelarverne som regel også har fundet den, så den skal renses grundigt inden tilberedningen.

Den kan nemt forveksles med Karl Johan, der har en glinsende hathud, der bliver klæbrig i fugtigt vejr. Den er en lige så god spisesvamp som sommerrørhat og kan bruges i de samme retter. Begge arter kan spises rå.

Trøflerne findes under jorden, og for at finde dem allierer samleren sig med en specieltrænet hund, der kan dufte hvor trøflerne findes. Man har tidligere brugt grise.

Som de fleste svampearter, har bøgehatte eksisteret i flere århundreder, Den findes ret sjældent i naturen – i tempererede skovområder på udgået løvtræ, især bøgetræ. Først for nylig er den blevet tilgængelig i butikkerne.
Den dyrkes i væksthuse og kræver en høj temperatur for at udvikle sig, og det tager op til 100 dage før den er spiseklar.

Bøgehat har en ganske mild nøddeagtig smag og er meget sprød selv efter tilberedning. Hele svampen kan anvendes – stokken smager ligeså godt som selve hatten.
Bøgehatten er i de seneste år blevet en af de mest populære spisesvampe i Asien.

En egentlig erhvervsmæssig dyrkning af svampen blev taget op i Frankrig i 1700-tallet, mens de første spæde danske forsøg blev indledt midt i 1800-tallet. Fra 1950’erne tog dyrkningen for alvor fart herhjemme.

Den brune champignonen ligner den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

I nogle lande kaldes den også “Baby bella”, da den brune champignon egentlig er en ‘umoden’ portobello. Portobello’en blev i 80′erne en ny og smart måde at sælge de brune champignoner, som var blevet for store.

Champignonen har en skærmformet, hvid hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Friske kantareller er stærkt æggeblommegule i farven og er kraftigere i smagen end champignon og østershatte. Kantarel er velegnet til spisning. Den bruges dog ikke rå på grund af den bitre smag, som forsvinder ved tilberedning.

Den kan findes under bøgetræer på morbund eller under grantræer, og hatten bliver normalt 10-15 cm i diameter.
På oversiden er den brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade. På undersiden har den ikke lameller, men små runde rør og de ses tydeligt. Undersiden er hvid på de unge svampe, men går over i gullig og siden grøn, efterhånden som svampen bliver ældre.

Kødet på Karl Johan svampen er hvidt og smagen er mild og nøddeagtig.