Fløjlsfod, gul

19. juli 2010
Navn Sæson
Engelsk Golden Mushroom Dansk: november-marts
Import: -
Latin Flammulina velutipes
  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEPT OKT NOV DEC
DANSK             

Gul Fløjlsfod vokser i knipper på svækkede stammer og på stubbe af løvtræer, især på pil.
Hatten er 2-5 cm bred, bleggul til gulbrun, hvælvet til udbredt og med en fedtet hathud.
Stokken er 3-8 cm lang og 2-6 mm bred. Som ung er stokken gulbrun øverst og mørkere brun nederst, som ældre er den helt mørkebrun og dækket af et fløjlsagtigt lag af mørkebrune hår. Heraf navnet Fløjlsfod.I Østen dyrker man Gul Fløjlsfod på savsmuld i mørke. Svampene er blegere end den vilde form, og stokkene er lange og sprøde. De helt unge frugtlegemer høstes i bundter, og man kan købe dem på dåse i orientalske specialforretninger under navnet “Golden mushrooms”.

Holdbarhed

2-3 dage ved 2-4 grader

Anvendelse

Skylles for jord og tørres.
Man spiser kun hattene af de vilde eksemplarer, man samler i naturen i Danmark. Stokken er for sej.
Gul Fløjlsfod kan bruges i supper, saucer og i stuvninger, men må ikke spises rå.

Frysning

Nej

Af: Råvareguiden