Kartoflen stammer fra Sydamerika og er idag en af verdens mest dyrkede rodknolde. Den kom til Europa i 1500-tallet, til Danmark i 1700-tallet og blev efter 1. Verdenskrig basiskost i de danske hjem.Kartofler skal opbevares tørt og mørkt. Hvis de udsættes for sollys, bliver de grønne og danner stoffet solanin. Det er giftigt i større […]
Kinakål stammer fra Østasien og har været dyrket i Kina i mere end 1500 år. Den har været kendt i Europa i flere hundrede år, men en egentlig dyrkning af kålen begyndte først i midten af 1800-tallet i Østrig og Schweiz. Siden har dyrkningen langsomt spredt sig til resten af Europa. Bladene er kraftige, lysegrønne […]
Kinaradise, også kaldet japansk ræddike er lige så vigtig for japanere og kinesere, som gulerødder er for danskere. I Danmark blev den introduceret i 1981. Den store, hvide rodfrugt er en forædling af ræddike og ikke af radise, som navnet kan antyde. Så det mest retvisende navn, burde være det mindst brugte – japan ræddike. […]
Knudekål, også kaldet glaskål eller glaskålrabi. Den er dannet ved at den nederste del af stængelen er svulmet op til en knold, derfor har den bladmærker på siderne. Knolden er oftest lys grøn.
Kålrabi eller kålroe er i slægt med knudekål, men er en anden art. Det kan være nemt at forveksle de to, da det engelske navn for knudekål er Kohlrabi. Det minder meget om det danske kålrabi. Kålrabien stammer fra Sverige og kom til Skotland, hvor den spredte sig videre til England og resten af Europa. […]
Løg har været en del af madsortimentet i flere tusinde år. En egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. For dem var den et symbol på evigt liv. De mente, at hvis løg blev begravet med de døde, ville den kraftige lugt kunne bringe dem til live igen. I Middelalderen var løg […]
Radisen menes at stamme fra Kina. I 1600-tallet kom den til Danmark, men blev først rigtig populær i 1800-tallet. Den spiselige del er en opsvulmning af kimstænglen og er ikke en del af roden. Den kan variere i størrelsen fra kuglerund til aflang, og i farven fra helt rød til rød/hvid. I Danmark er det […]
Selleri stammer fra Middelhavsområdet og har været anvendt i Danmark i mere end 700 år. Rodselleri består af plantestængelens nederste del og rodens øverste del, der er opsvulmet til en stor næringsrig knold. Smagen er stærk og karakteristisk. Skrællet selleri kan brunfarves let, ligesom der under kogning kan komme en let mørkfarvning. Begge typer misfarvning […]
Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet. I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles. På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout. Rosenkål er sideknopper, som vokser på en lang stængel. Ved hvert blad bærer […]
Ræddike er en opsvulmet kimstængel, der er nært beslægtet med radise. Smagen er dog mere sødlig. De forskellige ræddikesorter er røde, hvide og sorte.
Savoykål har været kendt i Danmark i ca. 300 år, men den har aldrig været særlig udbredt. Man mener at den stammer fra Savoyregionen i det sydlige Frankrig. Heraf navnet. Savoykål består af blade, der danner et ret løst hoved i forhold til hvidkål og rødkål. Bladene er grønne og krusede og kålsmagen er mildere.
Squash stammer fra Amerika, hvor den blev dyrket af indianerne på lige fod med majs og bønner. Courgette (fr.), zucchini (ital.), squash (eng.) er umodne bær, som kan være grønne, gule, aflange eller runde. Frugtkødet er hvidligt og fast med neutral smag og bløde kerner. Squash’ens blomster og blade kan også anvendes. Blomsterne kan sauteres […]
Sukkerroen er en hvid kegleformet rodfrugt, som i Danmark især dyrkes på Lolland og Falster. Den har været dyrket i flere tusinde år som grøntsag og foder. Men det var først i 1800-tallet at en kommerciel sukkerfremstilling fandt sted. Den første fabrik åbnede i 1801 i Tyskland. En sukkerroe indeholder ca. 75% vand og 20% […]
Sukkerrør stammer oprindeligt fra Ny Guinea og er derfra udbredt til varme klimaområder jorden rundt. Planten tilhører græsfamilien og danner lange kraftige stængler med en diameter på 2-5 cm. Stænglerne oplagrer sukker i en saftig marv i midten, der kan bruges som sødemiddel og som slik. Dette kan også udvindes og rafineres til sukker (rørsukker). […]
Den stammer ligesom ært fra den østlige Middelhavsregion, Iran, Afghanistan og Tibet, hvor ærten har været dyrket i årtusinder. Sukkerærten har i modsætning til den almindelige ært ikke en sej, tyk hinde på bælgens inderside. Sukkerærtebælgene, der er brede og flade, høstes før ærterne i bælgen for alvor begynder at udvikle sig.
Copyright Råvareguiden – Mediehuset X.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
