www.raavareguiden.dk
Din guide til opbevaring, næringsindhold, anvendelse og meget mere for grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter
Persille stammer fra Sydøsteuropa og blev populær i Nordeuropa i Middelalderen.
Der findes to typer bladpersille; kruspersille (P. crispum) og bredbladet persille (P. neapolitanum). Smag og anvendelse for de to typer er næsten identiske. I den bredbladet persille er smagen kraftigere på grund af et højere indhold af essentielle olier.
Holdbarhed
6-7 dage ved 2-6 grader
Anvendelse
Skylles før brug. De grove stilke kan bruges som suppeurt. Bladene og de fine stilke bruges i madlavningen.
Kan anvendes rå i salater eller som pynt.
Prøv f.eks. til persillesauce, gremolata, tabbouleh eller persillepesto.
Frysning
Ja, hakkes før frysning eller fryses hel (uden stilke). Smuldres uoptøet lige inden brug i en plastpose. Skal ikke blancheres.