Romtoddy

Romtoddy

En drink der virkelig kommer til sin ret, når der er snue i luften, er romtoddy, men den smager også godt, når du er rask.

En toddy er en varm drink med stærk alkohol, spiritus, og vand, der findes i et utal af variationer.

Den varme toddy har sin oprindelse i sømandsdrinken grog, der blev til, fordi der var for meget ballade på skibene, når rommen blev drukket rent på de engelske orlogsskibe – og sikkert også de danske – når turen gik fra De vestindiske øer og hjem til det køligere klima.

Derfor gav admiral Edward Vernon efter sigende i 1740 ordrer til, at rommen skulle fortyndes med tre dele varmt vand.

Hans øgenavn var Old Grog, og derfor blev dette navnet på drinken den engelske del af verdenen.

Der florer flere historier om drinkens opstående, men denne version er nok den mest sandsynlige.

Hvorfra ordet toddy stammer vides til gengæld ikke.

Romtoddy – opskrift

Romtoddy er altså den oprindelige opskrift, der har givet inspiration til en lang række af toddyer på alverdens spiritus og vin, såsom whiskytoddy og rødvinstoddy, der for de meste anvendes, når der er snue eller forkølelse i luften.

Men det siger næsten sig selv at en vammel blanding af rom og varmt vand ikke er gledet helt let ned, og det er nok derfor at der kom råsukker til, hvilket skibene også havde rigeligt af med hjem fra de lune himmelstrøg og som også, ligesom rommen var at finde på de søfolkenes rationsliste.

Hvordan citronen er kommet ind i billedet, vides ikke med sikkerhed, men det er altså den oprindelige blanding.

Det er en god idé at sørge for, at den citron du anvender er økologisk, så du undgår sprøjtegifte og overfladebehandling.

Det skal du bruge til romtoddy til 1 person

  • 5 cl mørk rom 
  • 1,5 dl kogende vand
  • En skive citron med skal – helst økologisk
  • 2 tsk. mørk muscovadosukker eller brun farin
  • 1/2 cl citronsaft

 

Sådan laver du romtoddy

  1. Hæld rom og sukker i et varmebestandigt glas eller et krus, og rør rundt, så sukkeret opløses.
  2. Vask citronen og skær ca. 2 cm af den. 
  3. Pres saften ned i glasset og hold en hånd under, så du slipper for at få eventuelle kerner med.
  4. Skær endnu en skive af citronen og læg den i glasset.
  5. Hæld vand over blandingen.
  6. Smag på den og tilsæt evt. mere sukker, hvis du føler behov for det.

 

Flere variationer af toddy

Der findes som nævnt flere versioner, og en anden populær udgave af selve romtoddyen, er denne mere krydrede og mindre citrusagtige udgave.

Krydret romtoddy

  • 5 cl mørk rom 
  • 1,5 dl kogende vand
  • En skive citron med skal – helst økologisk
  • 2 tsk. honning
  • 3-4 tørrede nelliker 

Fremgangsmåden er den stort set den samme som oven over.

  1. Bland honning og rom i et varmebestandigt glas eller et krus.
  2. Tilsæt en skive citron sammen med nellikerne.
  3. Tilsæt kogende vand og rør rundt. Lad gerne blandingen stå og trække lidt.

Er du ikke så meget til rom, kan du også lave den med rødvin. Her opskriften kun en smule anderledes, og den minder dejligt meget om en mild gløgg.

Rødvinstoddy

  • 8 cl rødvin  
  • 1,2 dl kogende vand
  • En skive lime med skal – helst økologisk
  • 2 tsk. honning
  • 3-4 tørrede nelliker 
  • 1 kanelstang

Fremgangsmåde:

  1. Bland honningen med rødvin i et varmebestandigt glas eller krus.
  2. Sæt det i mikroovnen og giv det 30 sekunder på højeste effekt.
  3. Tilsæt en skive lime sammen med nellikerne.
  4. Tilsæt kogende vand og rør rundt. 
  5. Tilsæt kanelstangen.
  6. Lad blandingen stå og trække lidt.

 

Whiskytoddy

En whiskytoddy er som navnet antyder en toddy, der er lavet på whisky. Den er god, hvis du synes, at romtoddy er for sød i det, og du fortrækker, at der er en smule mere spark i den.

Her kan det godt betale sig at anvende en af de lidt bedre, men det er selvfølgelig lidt spild at tage en af de virkelig gode til formålet. En Tullamore D.E.W er fin her.

  • 6 cl whisky  
  • 1,4 dl kogende vand
  • 2 tsk. honning
  • 3-4 tørrede nelliker 

Fremgangsmåde:

  1. Bland honning og whisky i et glas, der er varmebestandigt eller et krus af en passende størrelse.
  2. Tilsæt nellikerne og lade dem trække lidt i blandingen.
  3. Tilsæt det kogende vand og rør rundt med en teske. Lad gerne blandingen stå og trække lidt, inden du hælder den indenbords.

Der er mange muligheder for at lave sin egen favorit med den spiritus, du foretrækker, så det handler bare om at gå i gang med at eksperimentere.