Ærter

Ærter
Navn Sæson
Engelsk Green peas Dansk: juni-september
Import: april-september
Latin Pisum sativum
  J F M A M J J A S O N D
DANSK ØKO             
DANSK             
IMPORT             

Ærter er de umodne frø af planten Pisum sativum. En stor del af ærteproduktionen i verden konserveres. Ærterne skal høstes på det rigtige tidspunkt, så de ikke er for små eller er blevet hårde og melede.
I Danmark har vi en stor produktion af grønne ærter til konserves og er sammen med det øvrige Skandinavien kendte for den gode kvalitet. Det skyldes det kølige sommerklima, som er ideelt til ærtedyrkning.Efterhånden er to andre typer ærter blevet populære. Sukkerærten og slikærten. De forveksles ofte med hinanden og de mangler begge den seje hinde, som den almindelige ært har. Det er derfor at hele bælgen kan spises.
Sukkerærter er fladbælgede og høstes før ærterne svulmer.
Slikærter er rundbælgede med kødfulde tykke bælgvægge og plukkes først, når bælgen er fyldt.

Holdbarhed
3-4 dage ved 4-6 grader

Anvendelse
Bælgen fjernes.
Svind: ca 60%
Anvendes bla. rå i salater, i stuvede retter eller i wokretter.

Frysning
Ja, bælges og blancheres i 1-2 min.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 346 kJ I varen A.D.T
Protein 5,9 g 29 % mindst 10 %
Kulhydrat 12,9 g 63 % ca. 60 %
Fedt 0,7 g 8 % højst 30 %
Kostfibre 5,9 g   ca 30 g
Vand 79,6 g