Jordskok
Navn | Sæson | |
---|---|---|
Engelsk | Jerusalem artichoke, Sunchoke | Dansk: august-april Import: august-april |
Latin | Helianthus tuberosus |
J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
DANSK ØKO | ||||||||||||
DANSK | ||||||||||||
IMPORT |
Jordskokken stammer fra Nordamerika og er i slægt med solsikken.
I 1600-tallet havde en fransk opdagelsesrejsende roden med til Europa, men det var først i 1980’erne at den for alvor kom til Danmark.
På trods af dets engelske navn, har jordskokken intet tilfælles med hverken Jerusalem eller artiskok.
Jordskok er en stængelknold ligesom kartoflen. Knoldene er let rødlige og uregelmæssige. Smagen er sødlig. Jordskokker har et højt indhold af inulin, der er et ufordøjeligt kulhydrat. Skrællede jordskokker brunfarves hurtigt.
Holdbarhed
3-5 mdr ved 0-2 grader, 1-2 uger ved 12-16 grader
Anvendelse
De knudrede knolde kan være besværlige at rense. Det gøres nemmest i vand med en stiv børste. Hvis jordskokkerne skrælles og koges, er det en god ide at tilsætte citronsaft til kogevandet for at hindre misfarvning af knoldene.
Svind: ca 30%
Jordskokker er velegnet til bla. suppe eller som ovnbagt grøntsag.
Frysning
Jordskokken skæres i mindre stykker inden frysning. De skal blancheres i ca. 2 min.
For at undgå misfarvning kan der tilsættes citronsyre eller citronbåde til vandet.
Næringsindhold pr. 100g | Energifordeling | ||
---|---|---|---|
Energi | 298 kJ | I varen | A.D.T |
Protein | 2,1 g | 12 % | mindst 10 % |
Kulhydrat | 14,1 g | 80 % | ca. 60 % |
Fedt | 0,6 g | 8 % | højst 30 % |
Kostfibre | 2,6 g | ca 30 g | |
Vand | 82,1 g |