Ramsløg

Ramsløg
Navn Sæson
Engelsk Ramsons, Wild garlic, Bear leek Dansk: marts-juli
Latin Allium ursinum
  J F M A M J J A S O N D
DANSK ØKO             
DANSK             

Ramsløg er en flerårig plante, der vokser vildt i fugtige løvskove. Det er en tidlig plante og allerede i februar vil man kunne se de første spæde blade komme op af jorden.
Alle dele af planten er spiselige, og den har en karakteristisk smag af hvidløg, men ikke så tung eller skarp. Oftest er det de unge, friske blade og blomster som anvendes.
Planten har et stort indhold af c-vitamin og indeholder også stoffer, som er med til at styrke immunforsvaret.
Du kan også købe frø til dyrkning af dine egne ramsløg.

Vigtigt:

Ramsløg kan nemt forveksles med liljekonval, men hvis man gnubber lidt på bladene vil ramsløg afgive en svag duft af hvidløg. Er du i tvivl, så skal du endelig lade planten stå.

Holdbarhed
5-7 dage i køleskab. Pakkes i plastikbøtte eller plastikpose med lidt vand.

Anvendelse
Dette er en af de dejlige planter, hvor du har mulighed for at udnytte hele planten.
Bladene kan anvendes i pesto, salater, kryddersmør eller sammen med kød og fisk.
Stænglerne kan finthakkes og anvendes ligesom purløg.
Blomsterne er også spiselige og pynter godt på bla. dine salater. Når de er afblomstret kan frøkapslerne syltes som kapers.
Også løgene kan anvendes, på samme måde som almindelige løg og hvidløg.

Frysning
Ja. De hakkes fint og skal ikke blancheres inden.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi 23 kJ I varen A.D.T
Protein 3,0 g 43 % mindst 10 %
Kulhydrat 4,0 g 57 % ca. 60 %
Fedt 0,0 g 0,0 % højst 30 %
Kostfibre 2,0 g   ca 30 g
Vand - g