Den vidunderlige gulerod

Den vidunderlige gulerod

Der findes formentlig ganske få danskere, som ikke i ny og næ gnaver lidt i en gulerod. Hvad enten det er som snack, som hovedmåltid, eller som en bestanddel i en ret mad, er guleroden svær at komme udenom. I artiklen her kan du blive klogere på den orange rodfrugt, hvis historie starter i oldtiden.

Gulerodens rejse til Danmark

Gulerodens historie er lang, og omtales blandt andet allerede så langt tilbage som i den græske oldtid hvor den omtales som en kulturplante – altså en plante som egner sig til dyrkning. I 1100-tallet kom guleroden til Europa, men der skulle gå omkring 400 år yderligere, inden vi begyndte at dyrke den herhjemme i Danmark. I 1500-tallet indkaldte kong Christian 2. hollandske bønder til landet – med sig havde de gulerødder, som de plantede og dyrkede.

Guleroden er orange, det ved du helt sikker godt, men sådan har det faktisk ikke altid været. Oprindeligt er guleroden hvid, gul eller lilla, men fordi man i 1600-tallet forelskede sig i den orange farve, har man avlet på netop dén farve, som altså sidenhen er blevet gulerodens ”rigtige” farve for de fleste. Når du ser en gulerod med en alternativ farve i supermarkedet, er der sandsynligvis tale om en helt klassisk og traditionel gulerod, og ikke en ny sort.

Gulerodens mange navne

I dag hedder den populære rodfrugt en gulerod, og selvom navnet er en smule misvisende i forhold til farven, er vi alle blevet enige om, at det er det helt rigtige at kalde den. Måske fordi den orange farve først blev standarden senere hen, har guleroden ikke altid heddet som den gør.

Tidligere har den aflange grøntsag også været kendt som amagerrod. Man mener, at det skyldes at amagerbønderne i sin tid var eksperter i dyrkningen, hvorfor de fik æren af at lægge navn til.

Morder lyder måske ikke specielt appetitligt, men man mener, at det er en afart af ordet morrod. Morrod formodes at have været en fællesbetegnelse for både pastinakker og gulerødder, og stammer oprindeligt fra tysk, hvor det betyder ’spiselig rod’.

Gulerodens mange anvendelses muligheder

Førhen har man hovedsageligt brugt gulerødder i supper og sammen med andre vintergrøntsager. Det har dog ændret sig i dag, hvor der ikke synes at være nogle grænser for mulighederne med en gulerod. Gulerødder kan nu findes i kager, brød, juice, marmelade og så er der sågar dem der bruger gulerødder som naturens dildoer, når de skal hygge sig alene derhjemme.

Gulerødder – hvad er de gode for?

Det kan næppe være den helt store overraskelse, at gulerødder er sunde – det har de fleste af os formentlig fået blæst ørene fulde af som små, hvorfor mange af os stadig tygger i den aflange rodfrugt, når vi skal føle os sunde og måske kompensere for ét stykke kage for meget, da Betinna på arbejdet havde fødselsdag.

Men den er altså god nok. Gulerødder ér super sunde! Man mener blandt andet, at gulerødder regulerer blodsukkeret på grund af de store mængder kalium, jod og kostfibre som de indeholder.

3-4 gulerødder om dagen, kan desuden modvirke tarmkræft. Der er angiveligt stoffer i guleroden, som kan mindske svulster med 80%, viser forsøg med rotter.

”Har du nogensinde set en kanin med briller?” – har du måske hørt en onkel eller en anden selvudnævnt entertainer til familiefesterne udtale. ”Det er fordi de spiser så mange gulerødder” – fortsætter de. Det viser sig, at den faktisk er god nok, for gulerødder er rige på betacaroten, som ikke bare styrker dine øjne, men som også forbedrer dit nattesyn. Jo mere orange guleroden er, des mere gavner den dine øjne.