Rejs ud og smag ny mad i hele verden

Rejs ud og smag ny mad i hele verden

Hvis du er eventyrlysten, og hvis du elsker mad, er det måske på tide at drage ud i verden og smage lidt på, hvad de mange forskellige madkulturer har at byde på.

Selvom vi engang imellem herhjemme kan lave en mexicansk burrito eller japansk sushi, er det på ingen måder det samme som det, du kan forvente, hvis du tager til eksempelvis Mexico eller Japan. Det er bare en helt anden liga. En liga, du ikke må snyde dig selv for at opleve på et tidspunkt i livet.

Idéer til lande du kan besøge

Der er ingen grænser for, hvilke lande du kan vælge at besøge på din tur. Vi spiser alle sammen forskelligt, og der ligger nye smagsoplevelser og venter på dig i hvert eneste land, som du ikke finder andre steder.

Du kan eksempelvis tage en tur til Thailand, som har et af de mest vidunderlige køkkener på jorden. Læs her mere om thailandsk mad, hvis du er interesseret.

Har du ikke penge til den store jordomrejse, kan du også bare vælge at besøge vores nabolande, eller måske tage ned til Middelhavet, hvor du også finder mange fantastiske retter.

Vælg kør-selv ferie og få mere tid til de forskellige lande

Hvis du vil helt ind under huden på et land, kan du med fordel vælge at køre igennem det. Du kan eksempelvis vælge at tage på kør-selv ferie. Bliver du i Europa, skal du ikke engang vise dit pas for at komme ind i landet.

Har du en bil, er der ingen undskyldninger for ikke at kaste dig ud i sådan et eventyr. Så længe du bare sørger for at have vejhjælp i Europa og en nogenlunde pålidelig bil, kan det ikke gå helt galt. Læs her guiden til den bedste bilreparation, hvis du har brug for det.

Planlæg eller lad dig overraske

Når du skal til et land, hvor du ikke har været før, er det op til dig selv, om du vil planlægge, hvilken mad du skal prøve, når du kommer til landet, eller om du vil gå over i den anden grøft og lade dig overraske, når du kommer frem. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Det kan naturligvis være et større og mere spændende eventyr ikke at planlægge noget hjemmefra og så bare springe ud i det, når du kommer frem. Omvendt, hvis du eksempelvis har mindre tid at gøre godt med, kan det være praktisk at vide, hvor du skal gå hen for at spise de og de retter, som du gerne vil prøve, og dermed have det lidt mere planlagt hjemmefra.

Prøv at spise hjemme hos lokale

Du kan endda også prøve at spise hjemme hos nogle af de lokale, så du virkelig kan prøve at spise lokalt mad. Det er de færreste, der får den oplevelse i et fremmed land. Mange vælger at tage på restaurant, og det er selvfølgelig også lækkert. Men det er de færreste, der kan sige, at de har spist hos lokale i de lande, de har været i.

Prøv eventuelt at undersøge mulighederne for at couchsurfe eller booke et værelse hos lokale via AirBnB. På den måde kan det være, du har mulighed for at få en plads rundt om spisebordet, når der bliver lavet aftensmad.