Morkel, spiselig

Navn Sæson
Engelsk Morel Dansk: april-maj
Import: -
Latin Morchella esculenta
  J F M A M J J A S O N D
DANSK             

Morkel er 10-20 cm høj med en rund okkerbrun til gråbrun hat, der er kamret som en bikage og fastvokset til stokken. Stokken er hvidlig til creme, let furet med en kornet overflade.

Spiselig Morkel vokser på muldjord i lerede eller kalkrige løvskove, parker, kirkegårde og haver fra slutningen af april til begyndelsen af juni alt efter vejret. Man finder den også tit i bevoksninger på fæstningsanlæg.

Forvekslingsmuligheder er bla. kegle-morkel, der har en kegleformet hat. Den er også spiselig.
På sandjord under nåletræer vokser en meget giftig dobbeltgænger (på trods af navnet): Spiselig Stenmorkel. Dens hat er hjerneagtigt snoet og ikke kamret.

Holdbarhed
6-7 dage ved 2-4 grader. Skal opbevares i løst lukket pose.

Anvendelse
Spiselig Morkel er en af vore bedste spisesvampe, og den egner sig fint til at tørre.
Inden tilberedning og/eller tørring skal svampen skæres op og renses grundigt, da der meget let sætter sig jord, blade og smådyr i kamrene i hatten og i den hule hat og stok.
Må kun skylles med vand lige inden tilberedning.
Den fine morkelsmag kommer godt frem i stuvninger.
Morkler må ikke spises rå, da de kan være giftige.

Frysning
Egnet. Svampen smørdampes og bør kun bruges i sammenkogte retter efter optøning. De kan blive seje. Kan kun opbevares i max 3 måneder pga. smørret.

Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
Energi kJ I varen A.D.T
Protein g % mindst 10 %
Kulhydrat g % ca. 60 %
Fedt g % højst 30 %
Kostfibre g   ca 30 g
Vand g